Når man har været på scenen i The Kodak Theatre på Hollywood Boulevard for at modtage en Oscar, skulle man tro, at det er 'peace of cake' at sende en spillefilm ud i de danske biografer.
Men det er det ikke. I hvert fald ikke for instruktøren Martin Strange-Hansen, der er premiereaktuel med 'Den rette ånd'.
»Sådan må det nødvendigvis være, når ens debutspillefilm skal ud til offentlig bedømmelse. Og når den går så meget på tværs af, hvad der ellers bliver lavet i dansk film. Når man, som jeg, tør være banal og vise banale karakterer på lærredet, som ikke klarer sig via smarte bemærkninger«.
Tilbage til Oscar. En sådan fik Martin Strange-Hansen for to år siden for sin kortfilm 'Der er en yndig mand', og allerede to år tidligere havde han fået en såkaldt Baby-Oscar for sin afgangsfilm fra Filmskolen 'Når lysterne tændes'.
Men selv om den 34-årige sjællænder på den måde minder meget om Anders Thomas Jensen, som også har fået Oscar for en kortfilm ('Valgaften'), er de to i deres udtryk vidt forskellige.
»Jeg forsøger at ramme det lune menneske. Mine karakterer vil man kunne møde på gaden hver dag. Det kan man ikke sige om Anders Thomas' personer, som kun lever i en filmrealisme. Jeg går mere efter smilet, mens han rammer det store grin. Det ene er ikke bedre end det andet. Det er blot at konstatere, at sådan er det«. Tro og plattenslagere
'Den rette ånd' handler om en forsikringsagent og en tryllekunstner, som går i kompagniskab og begynder at agere i den store gråzone, hvor tro og overtro går hånd i hånd. Og hvor plattenslagere og ærligt troende trives side om side. Hvorfor lige netop den historie?
»Jeg begyndte at interessere mig for området, da jeg så tv-serien 'Åndernes magt'. Specielt et afsnit, hvor to mænd er ude for at rense en gård for ånder. Dengang tænkte jeg, at hvis man ville snyde, så skulle man være to om det. Det var først senere, at ideen med en tryllekunstner og en forsikringsmand opstod«.
»Jeg tror selv på troen som et kraftigt værktøj, som giver mulighed for indsigt i sit eget liv. Men der er faldgruber - man kan f.eks. blive fanget i forskellige former for spin. Derfor er det også svært at skelne dem, som snyder bevidst, og dem, som snyder, uden at de er sig det bevidst - hvis tro er så stærk, at de kommer til at snyde. Der er en stor forskel«, siger Martin Strange-Hansen.
Dagens debutant ved alt for godt, at film ikke er virkelighed. Men han har tilstræbt at gøre sine personer så autentiske som muligt. Vel vidende at komedien er en af de sværeste genrer, der findes.
»Den der totalt isnende tavshed i biografen efter en scene, hvor publikum ellers skulle grine. Det er den, jeg frygter«, siger Martin Strange-Hansen og bliver helt bleg ved tanken.
De kommende dage vil vise, om han får kuløren i ansigtet igen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Redington: Mette Frederiksen ansætter 25 nye ministre. Her får I navnene
-
Som tallene begynder at tikke ind, tegner de et billede af et Iran, som er under ekstremt pres
-
Ukraines forsvar kan miste nøgleleverandør efter lækket samtale
-
Her er retterne ikke tilpasset vestlige smagsløg. Som i slet ikke
-
Rasende Trump vil intimidere Europa, men han har dårligere kort på hånden end tidligere
-
Henrik Palle: Hun er helt perfekt i hovedrollen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00

Lige nu
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Debatindlæg af Djaffar Shalchi
Klumme af Noa Redington







