Når Nationalmuseet fra 1. januar indfører fri adgang, kan museet regne med at fordoble sit besøgstal og få helt nye grupper besøgende som gæster. Det er den erfaring, Historiska Museet i Stockholm har gjort i det år, som er gået, siden museet nedlagde billetsalget. »Fra at have 100.000 gæster årlig har vi nu 200.000, heraf rigtig mange, som aldrig eller kun sjældent gik på museum før. Tidligere var det mest mennesker med en høj uddannelse, som besøgte vores museum. Nu kommer mange med en lille eller ingen uddannelse. Vi har også fået langt flere gæster med indvandrerbaggrund«, fortæller museets direktør, stabschef Lars Amréus. Den svenske museumsdirektør ankom lørdag til Nationalmuseet med en gigantisk buket blomster og et lige så stort tillykke til sine danske kolleger, som han i en række møder med personale og direktion orienterede om de dugfriske svenske erfaringer. Skepsis Historiska Museum i Stockholm rummer arkæologi og svensk historie fra de tidligste tider til det 16. århundrede og er en smule mindre end det danske Nationalmuseum. Man har ikke tidligere haft gratisdage, som det danske museum har hver onsdag, men har til gengæld i flere forsøgsperioder haft fri adgang, ligesom man prøvede på Nationalmuseet i nogle måneder i 2003. Begge steder steg besøgstallet dramatisk. Alligevel var der stor skepsis i Sverige, da 19 statslige museer skulle overgå til gratis adgang for et år siden (i Danmark er det kun Nationalmuseet og Statens Museum for Kunst, der får gratis adgang for alle aldersgrupper). »Men selv de museumsdirektører, der var skeptiske, er nu positive«, beretter Lars Amréus. Krav til faciliteter Den forøgede publikumstilstrømning har dog ikke været problemfri. Der stilles større krav til faciliteter som garderobe og toiletter, til kommunikationen på net og skiltning i samlingerne og især til personalet. Det skal nu vejlede gæster, der ikke er museumsvante. På Nationalmuseet var man bl.a. ude for en gruppe gæster, som slog sig ned med madkurv i oldtidssamlingen, da man havde gratis adgang i 2003. Den slags oplevelser har man dog ikke haft i Stockholm. Mere larm »Men støjniveauet er bestemt steget. Især skoleklasser larmer, så vi har måttet sende vejledninger ud til lærerne om, at det er deres ansvar at holde sammen på deres klasser. Faktisk har jeg overvejet, om vi skal indføre en 'stilleeftermiddag' for de hardcore museumsgæster, der er vant til at gå og fordybe sig i fred og ro«, ler den svenske museumsdirektør. På Nationalmuseet havde man indtil 1992 fri adgang, men man mener ikke, at man i dag kan trække på erfaringen fra dengang. Skoletjenesten er vokset eksplosivt siden da. 70.000 skoleelever igennem museet årlig, foruden de klasser som ikke melder deres ankomst i forvejen. Især de sidste kan være et problem. Skoleklasser og grupper af voksenelever har indtil nu også været gratis. Mere fokus Men erfaringen fra den billetløse prøveperiode for to år siden samt nu fra Sverige viser, at der kommer mere fokus på museerne, når adgangen er fri, og dermed et forhøjet besøgstal. »Men i det hele taget bruges museerne i langt højere grad af skoleklasser end for ti år siden«, oplyser konsulent Hanne Larsen fra Kulturarvsstyrelsen, som også deltog i mødet med Lars Amréus. Nationalmuseet kan tage særentré for specielle udstillinger, men det agter man ikke at gøre. Således vil den meget populære udstilling 'Spærretid' om hverdagslivet under den tyske besættelse være gratis fra 1. januar. For svenskerne Hvilken rolle den fri entré spiller for turismen, har svenskerne ikke regnet på. »De turister, som kommer hos os, er oftest unge studerede. Men den gratis adgang er ikke sat i værk for højtuddannede amerikanske turister. Den er beregnet på landets egne borgere med det udgangspunkt, at historien er en fælles ressource. Den tilhører alle og bør være tilgængelig for alle, ligesom biblioteker og arkiver er«, fastslår Lars Amréus og tilføjer, at det stadig er en stor udfordring at kommunikere med museumsuvante svenske gæster med så forskellig baggrund som samisk og gambisk.