For fem år siden stillede 12 engelske husmødre fra North Yorkshire op til fotografering i nogenlunde det bare ingenting. De var alle i den fuldmodne alder; den ældste Beryl Bamforth på 66 sang smukt i det lokale kirkekor, og da deres billeder blev samlet til en kalender, optrådte hun som Miss January, mens den næstældste, pensioneret fysiklærer Rita Turner på 58, blev kalenderens Miss August. Tilsammen gav de engelske kvinder begrebet stripper en helt ny betydning, og succesen udeblev ikke: The Ladies of Rylstone, som smed kludene til fordel for den videnskabelige forskning i leukæmi ved Women's Institute of Rylstone, lagde sig straks i toppen af American Bookshops hitliste over årets mest solgte kalendere og bøger (kun overgået af Harry Potter). Blev til film Siden blev der lavet en film med Helen Mirren i hovedrollen som kvinden, der viste alle veninderne (herunder Brenda Blethyn og Julie Walters), hvordan man kan tjene boksen ved at lægge striktrøjen og den plisserede nederdel. Herhjemme er der vist ingen kvinder, der har lagt så meget som et tørklæde for at samle penge ind til et godt formål, men i Sverige er de anderledes progressive. Således har 12 kendte kvinder med forbillede i de engelske Rylstones nu ladet sig forevige som Svenska Kalenderflickorna 2006 med henblik på alle de mange velgørende penge, der forhåbentlig kommer i kassen til forskning i den såkaldte genusmedicin ved Karolinska Institutet. 500.000 dollar Her forsker Centrum för Genusmedicin i mænds og kvinders forskellige reaktioner og symptomer ved behandling med den samme medicin, og for at komme videre med dokumentationen, kan svenskerne nu opleve blandt andet skuespillerinden Mona Malm (Alma i Fanny & Alexander) som en bar og buttet yndighed på et tæppe af blomster og grønt samt dyngvåde Barbro Svensson, også kaldet Lill-Babs, i en særdeles klæbende overdel, foruden rigsdagsmedlemmet Lena Liljeroth i brune sommerlår og fristende udskæring samt Marianne Bernadotte, kongeligt arrangeret i lårkorte blonder på en flod af gylden silke. Ifølge en opgørelse i Sunday Times, december 2000, fik de engelske kalenderpiger skrabet 500.000 dollar sammen på bare to måneder. Her er noget at leve op til, svenska flickor!
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
»Jeg får at vide, at jeg kan dø på operationsbordet«: Henrik Qvortrup angrebet af kødædende bakterie
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Politiken mener: Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
80 år
tema
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Stefan Hermann
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Dét ord glemte argentinerne aldrig fra kampen mod England. ’Dyr’
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen







