0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Komikeren Richard Pryor død

Den amerikanske entertainer Richard Pryor er død, 65 år.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
AP
Foto: AP

Her ses Richard Pryor sammen med Christopher 'supermand' Reeve. - Arkivfoto: AP

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det er blevet sagt om den amerikanske komiker Richard Pryor, at enten var man vild med ham, eller også afskyede man hans optræden. Under alle omstændigheder kunne man ikke ignorere denne skarpe, originale og kontroversielle, sorte kunstner.

Nu er Richard Pryor død; 65 år gammel. I næsten 20 år led han af sklerose, men han var også plaget af følgerne af mange års alkohol- og narkotika-misbrug.

Richard Pryor var helt sin egen. Inspireret af Bill Cosby skabte han sig i første omgang et navn i showbiz i Midtvesten og siden gennem Ed Sullivan, Johnny Carson og Merv Griffins legendariske show i 1960'erne.

Men Pryor fandt denne del af branchen for glat, og det var i disse år - og efter at Pryor var flyttet fra New York via Las Vegas til Californien - at han udviklede sin egen stil, han selv kaldte 'profan og dyb'.

Intet var helligt for Richard Pryor, der med sin fremtrædelsesform blev én af de første stand-up-komikere i showbranchen. En pionér som sort entertainer og en mesterlig historiefortæller, der skabte sine egne tv-show og optrådte i klubber rundt i USA.

Han talte om narko og sex. Han hentede inspiration i de anløbne typer, han havde mødt i det bordel i Illinois, hvor han voksede op hos sin bedstemor. Pryor var dybt præget af de elendige forhold, mange sorte amerikanere levede under i 1950'erne. Og han leverede barske kommentarer om racisme i sine forestillinger, ligesom Richard Pryor heller ikke var bange for at udlevere sig selv og sit alt andet end lette liv på jorden.

Richard Pryors direkte stil blev et forbillede for andre komikere som Robin Williams, Dave Chapelle og Chris Rock.

Også på filmlærredet kunne man opleve Richard Pryor - bl.a. sammen med komikerkollegaen Gene Wilder i 'Silver Streak', i 'Superman III' og som Billie Holidays narkoficerede pianist i filmen 'Lady Sings the Blues'.

Pryors turbulente liv resulterede i syv ægteskaber - han var gift med flere af sine hustruer i to omgange - og i syv børn.