Han må betragtes som en ukuelig optimist, DR's generaldirektør, Kenneth Plummer. En bred kreds af politiske partier afviser blankt Danmarks Radios ønske om at hæve licensen. Alligevel har DR's topchef ikke opgivet håbet om at få lov til at skrue licensen op med 1,5 procent årligt i 2007-2010. Opgiver ikke før forliget er en realitet Han kæmper videre for at overbevise politikerne om, at pengene er nødvendige, hvis DR skal opfylde sin plan for de kommende år. »Og jeg opgiver ikke, før medieforliget er på plads næste år«, svarer generaldirektøren på spørgsmålet om, hvordan han forholder sig til, at både Venstre, de konservative, Dansk Folkeparti og senest Socialdemokraterne har vendt tommelen nedad for en licensstigning. Generaldirektøren fremlagde for to uger siden DR's planer for næste forligsperiode. Statsradiofonien vil åbne tre-fire nye kanaler, sende mere dansk dramatik, producere bedre børne-tv, sende mere indhold ud på internettet, mobiltelefon og andre nye medier, digitalisere arkivet og meget mere. Nødråb Men det koster penge, og derfor sender Plummer nu et nødråb til politikerne: »Jeg synes, at politikerne skal starte med at diskutere, hvilke visioner og ønsker de har for DR i fremtiden. Når det er på plads, kan de begynde at forholde sig til finansieringen«, siger generaldirektøren, der ærgrer sig over, at debatten de seneste uger har kørt på finansiering og ikke indhold. DR vil fjerne licensloftet, der betyder, at institutionen hvert år sender 50-70 millioner kroner i overskydende licens retur til staten. Den er politikerne med på. Fælles medielicens Desuden vil DR udvide den nuværende licens for radio og tv til en fælles medielicens for alle apparater, der kan modtage DR. Det skal forhindre, at licenssystemet bliver undermineret af, at et stigende antal danskere afmelder licensen, fordi de ser tv på computeren. Regeringen er lunken over for forslaget, men venter til efter nytår med at tage stilling. Endelig vil DR hæve licensen med 1,5 procent årligt. Sammen med den almindelige prisudvikling vil en husstand opleve, at licensen kravler fra 2.100 kroner i 2006 til 2.400 kroner i 2010. Hvert år bliver der lagt 75 kroner ekstra på girokortet, hvoraf løftet på 1,5 procent udgør cirka halvdelen, nemlig 35 kroner årligt. Plummer: Danskerne vil gerne betale lidt mere Politikerne afviser forslaget, og det ærgrer Kenneth Plummer. Han tror ikke, at danskerne har noget imod at betale lidt mere i licens, hvis de får mere for pengene. »Jeg kan ikke se, at det har den store betydning, at man hæver licensen med 35 kroner om året, når man til gengæld kan give DR det sidste løft op til at blive en kultur- og medieinstitution i verdensklasse«, siger han, der tidligere - for at anskueliggøre, at licensstigningen ikke er dramatisk - har sammenlignet den med, »hvad en stor fadøl koster på en bodega«. DR vil mangle 50 millioner kroner årligt, hvis licensen ikke hæves. Mere brugerbetaling Både Venstre og Socialdemokraterne har foreslået, at DR skal tage mere brugerbetaling for skræddersyede tilbud til danskerne for at få flere penge på bogen. Eksperter vurderer imidlertid, at staten risikerer sager om konkurrenceforvridning ved EF-domstolen, hvis brugerbetalingen går til at finansiere nye kanaler, mere drama og andre public service-tilbud.