De franske rapgrupper bærer en væsentlig del af skylden for den bølge af optøjer og ødelæggelser, som i de seneste uger er skyllet ind over de franske forstæder. Det mener i hvert fald 200 højrefløjsmedlemmer af den franske nationalforsamling og det franske senat. De anklager rapperne for at have »opildnet til had og vold« og har derfor anmodet den franske justitsminister, Pascal Clement, om at gå ind i sagen, så »de skyldige kan blive straffet«. Samfundskritik Det drejer sig især om grupperne 113, Ministère A.M.E.R. og Lunatic (der har været opløst i en årrække), samt rapperne Fabe, Salif, Smala og Monsieur R, alias Richard Makela, som for ganske nylig udgav sangen 'FranSSe' - en melodiøs og sydende kritik af det franske samfund og landets udenrigspolitik, der er krydsklippet med sociale statistikker og en række tv-klip af præsident Jacques Chirac, der kalder Congos forhenværende diktator Mobutu »en nær og dyt respekteret ven af Frankrig«. Udløste volden Forrest i koret af parlamentarikere, der kræver, at justitsministeriet udsteder en hastig bandbulle mod de benævnte musikere, står François Grosdidier, medlem af regeringspartiet UMP. Han siger til nyhedsmagasinet Le Nouvel Observateur, at rappernes kontroversielle tekster er »en af de faktorer, som har ført til volden i forstæderne«. »Dette musikalske fænomen (...) præger og former de unge og får dem til at skride til handling«, siger François Grosdidier. Helt hen i vejret Rapperne selv afviser højrefløjens kritik som fuldstændig hen i vejret. Rapgruppen Suprême NTM (hvis navn er en forkortelse for Nique ta mère, knep din mor) sagde således forleden til Le Monde, at de franske rappere blot er »forstadens højttalere«, og det, som overraskede gruppen, ikke var, at volden blussede op, men at den ikke havde gjort det før. Eller som rapperen Stomy Bugsy fra gruppen Ministère A.M.E.R. siger til samme dagblad, at »der i de seneste 20 år har lugtet af gas i forstæderne. De to unge, der omkom i en EDF-transformatorstation (i Clichy-sous-Bois, hvor urolighederne begyndte, red.), var bare gnisten«. Også radiostationen Skyrock, som er fransk raps fremmeste nationale talerør, er oprørt over, at den nye generations kultur »endnu en gang bliver udpeget som syndebuk for samfundets elendighed«. »Ganske som i gamle dage, da George Brassens, Léo Ferré, Jacques Brel og hele rockkulturen blev anklaget for at pervertere ungdommen og opfordre til anarki, anklager man i dag en hel generation og sætter spørgsmålstegn ved dens ytringsfrihed. Det var latterligt dengang, og det er det stadig i dag«, skriver radioen i et kommunike. Rappere afviser Rapperne afviser, at deres tekster skal tolkes som opfordringer til vold. De er konstaterende snarere end ansporende, lyder rappernes argument. Til gengæld er det ikke sjældent, at der indgives politianmeldelser mod rapgrupper, der anklages for at opildne til uro, vold og optøjer. Rapgruppen Tandem afviser dog, at rapperne bør tage ansvaret på sig for den seneste tids optøjer. »Frankrig har ikke lyttet til det alarmkald, som rapperne har udstødt. I Neuilly (chik pariserforstad, hvor indenrigsminister Nicolas Sarkozy bor og har været borgmester, red.) lever de i en lukket verden, men de anklager os for at have afskåret os fra virkeligheden. De lytter ikke til de tekster, som unge franskmænd skriver til andre unge franskemænd (...) De tror, det handler om at more sig, men de fleste begynder at rappe på grund af elendighed«, forklarer gruppen i Le Monde. Justitsminister Pascal Clement har endnu ikke taget stilling til henvendelsen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hvis du tror, at ulven er jydernes problem, skal du måske tro om igen
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Salg af lejligheder i københavnsk boligområde kaldes »pinligt og dybt problematisk«
-
Så meget utilfredshed og en guitarsolo mast ind på et minut og 40 sekunder. Det er verdens ottende vidunder
-
Den 27-årige mand talte med sin mor i telefonen, da hun pludselig råber: »Bjørn! Bjørn!« Så blev forbindelsen afbrudt
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce








