Statens Museum for Kunst har ikke styr på sine samlinger. Store dele af museets samling har ikke været gennemgået i mere end 50 år. Rigsrevisionen kommer i en helt ny rapport med en alvorlig kritik af museets forvaltning af samlingerne, og revisorerne skriver direkte, at man anbefaler en styrkelse, så der ikke er risiko for tab af centrale værker. Overrasker ikke ledelse Kritikken fra revisionsgennemgangen i 2004 kommer ikke fuldstændig bag på museets ledelse, for det er rigtig mange år siden, museet selv har foretaget en total gennemgang af de mange værker. »Vi har en samling på 300.000 værker af papir, som ikke har været udsat for en samlingsrevision siden engang i 1950'erne. Samlingen på 10.000 malerier og skulpturer blev gennemgået i forbindelse med ombygningen i 1996. Afstøbningssamlingen blev revideret i perioden 1985-1995 i forbindelse med indflytningen til Toldbodgade, hvor den også har til huse nu«, siger vicedirektør Bjarne Østergaard fra Statens Museum for Kunst. I sin rapport skriver Rigsrevisionen: »Gennemgangen af museets procedurer for registrering og kontrol med kunstværker viste, at museets fortegnelser ikke var ajourførte, og at museet gennem flere år ikke havde foretaget en fuldstændig gennemgang af kunstbeholdningerne«. »Pinligt« Rigsrevisionen kommenterer aldrig selv sine rapporter, der sendes videre til statsrevisorerne. Her har rapporten allerede været behandlet. Formanden for statsrevisorerne, Peder Larsen, er rystet over gennemgangen. »Det er da pinligt, at man ikke har styr på samlingerne. Man kan være enig eller uenig i deres udstillingspolitik, og man kan diskutere, om de skal udstille Matisse, når Louisiana også gør det, men vi har en helt klar forventning om, at de ved, hvad de har. Det er da yderst pinligt, hvis det om nogle år viser sig, at der er fjernet noget fra samlingerne, uden at man har opdaget det. Hvis museet synes, de mangler medarbejdere til opgaverne, må de prioritere, og de bør da have et edb-system, hvor de kan give svar på, hvad man har i samlingerne, og hvor tingene præcist befinder sig«, siger Peder Larsen. Minister skal se på sagen Sammen med de øvrige statsrevisorer har han nu sendt sagen videre til kulturminister Brian Mikkelsen (K), der har to måneder til at svare. »Jeg tror ikke, det her er noget, der giver plusser i hans karakterbog«, siger Peder Larsen. Allerede før Rigsrevisionens gennemgang var museet i gang med en drøftelse af, hvordan man kunne få gennemgået de enorme samlinger. »Det er da klart, at vi har gjort os nogle overvejelse i forlængelse af det, der er sket på bl.a. Det Kongelige Bibliotek, men hidtil har vi aldrig oplevet tab af centrale værker, og vi forventer heller ikke, at det sker«, siger Bjarne Østergaard. Ressourcekrævende Når Statens Museum for Kunst år efter år har udskudt de store samlingsrevisioner, skyldes det, at de er meget ressourcekrævende. Bjarne Østergaard skønner, at de nu planlagte gennemgange vil koste op imod fem millioner kroner de kommende fire år. »Netop i dag har vi underskrevet en ny resultatkontrakt med Kulturministeriet, hvor vi sætter ekstra penge af til samlingsrevision. Papirsamlingerne skal gennemgås i 2006 og 2007, afstøbningerne i 2008, mens turen kommer til malerier og skulpturer i 2009«, siger han.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Debatindlæg af Ida Strand
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
Debatindlæg af Jesper Gronenberg