Bogen skulle egentlig være udkommet på torsdag. 'Cécilia Sarkozy - entre le coeur et la raison' (mellem hjerte og forstand) - den med spænding imødesete biografi om den franske indenrigsminister Nicolas Sarkozys kone, Cécilia, som for nylig skred fra sin populære politikerhusbond. Det 200 sider tykke værk er bygget op omkring en række samtaler mellem Cécilia Sarkozy og high society-bladet Galas nyhedschef Valérie Domain, og udgivelsen skulle følges til dørs med talkshows i både radio og tv. Til samtale i Indenrigsministeriet Men så skete der noget. Ifølge den satiriske, men velinformerede ugeavis Le Canard enchaîné blev forlagsdirektør Vincent Barbare kaldt til en uformel - om end ganske bestemt - samtale i det franske indenrigsministerium på Place Beauvau. Her skal Nicolas Sarkozy angiveligt have gjort det ganske umisforståelig klart, at »der ville falde brænde ned« - som Le Canard enchaîné skriver - hvis bogen kom på gaden. Udgivelsen annulleret Selv om indenrigsministerens kontor ikke har ønsket at kommentere sagen, er der næppe tvivl om, at det næppe har været en hyggepassiar. For forlagsdirektøren gik sporenstregs tilbage på kontoret, aflyste udgivelsen, beordrede det 25.000 eksemplarer store førsteoplag makuleret, annullerede samfulde talkshows og slettede bogen fra forlagets computersystem. Cécilia Sarkozy har til fransk presse ymtet, at hun »var lamslået over denne form for censur«. Den stærke duo Og hendes bestyrtelse er faktisk til at forstå. For Nicolas Sarkozy har i sin tid som indenrigsminister forårsaget en kolossal omvæltning i fransk presses måde at dække franske politikeres privatliv på. Allerede fra begyndelsen markedsførte Sarkozy sig selv som en del af ægte- og makkerparret Nicolas og Cécilia. Den stærke duo blev hans vartegn, og Cécilia var med overalt og indtog til embedsmændenes store irritation pladsen som Nicolas Sarkozys højre hånd og tætteste rådgiver i ministerens kabinet. En begivenhed pr. dag Planen var tydeligvis at udkonkurrere præsident Jacques Chiracs hustru, Bernadette, ved at markedsføre Cécilia som de facto-førstedame, alt sammen som led i Nicolas Sarkozys langsigtede strategi om at bane sig vej til præsidentposten i 2007. Således havde Cécilia sin helt faste plads i Sarkozys medieoffensiv, hvor devisen hele tiden har været: 'en ny begivenhed pr. dag'. Men pludselig begyndte forholdet at slå revner - og det midt i kampagnen for et ja til folkeafstemningen om EU-forfatningen i maj. Ny kæreste Cécilia, der var Sarkozys kampagneleder, smuttede pludselig på en længere ferie alene, og hendes græsenkemand blev gnaven, irritabel og forsøgte at undvige de medier, han ellers så ivrigt plejede at hidkalde. Helt galt gik det, da glitterbladet Paris Match i efteråret offentliggjorde en serie fotos af Cécilia i selskab med en ny kæreste. Sarkozy følte sig såret over at være blevet dolket i ryggen af de 'venner', han troede at have skaffet sig i medieverdenen. Lovligt bytte Mediemalstrømmen kører, og Sarkozy er blevet offer for sin egen politiske markedsføringsstrategi - en strategi, som har ændret fransk presses etik i retning mod den ubarmhjertige angelsaksiske stil. Tidligere kunne ingen gallisk bladsmører drømme om at fedte rundt i politikeres privatliv - alle kendte således til den daværende præsident François Mitterrands elskerinde og hans uægte datter Mazarine. Om end ingen kunne drømme om at afsløre alle sandhederne, før flere år efter hans bortgang. De tider er nu forbi, og politikeres privatliv er fremover lovligt bytte for nyhedshungrende skriverkarle. Undtagen tilsyneladende hvis det ikke huer 'Sarko', som den populære politiker kaldes i folkemunde. Men ak, når først maskinen er sat i gang, er den ikke sådan at stoppe, og til trods for flere sagsanlæg fra Sarkozy mod en lidt for ivrig presse, der gik hans nye kærlighed lidt for nær, ser Sarkozy ud til blot at måtte erkende, at komikeren Fred Allen havde ret, da han sagde: »En celebrity er en person, der hele sit liv arbejder intenst på at blive kendt, blot for siden at bære mørke briller for at undgå at blive genkendt«.