»Det er surrealistisk og fantastisk«, sagde en nærmest euforisk 'Ørn', skuespillerne Jens Albinus, efter, at tv-serien 'Ørnen' i nat dansk tid fik overrakt den prestigefyldte tv-pris, Emmy, i New York. Og det var ikke nok - den danske triumf blev større. Kort efter var det tv-serien 'Unge Andersen', der fik en pris, og igen måtte danskere på scenen. For tredje gang »Det er tredje gang, at DR løber med en Emmy«, fortalte en glad tv-chef Lars Grarup umiddelbart efter, at 'Ørnen' havde vundet til Ritzau. I 2002 fik DR en Emmy for 'Rejseholdet' og i 2003 for 'Nikolaj og Julie'. Og for forfatterne Mai Brostrøm og Peter Thorsboe er det anden gang, de skal på podiet. De stod nemlig også bag 'Rejseholdet'. Verdensklasse Tv-chef Lars Grarup forklarer succesen med mængden af talent. »Vi har været herovre i fire år og har fået tre Emmy'er, det synes jeg er bevis på, at vi i DR er i stand til at lave dramatik i verdensklasse. Det er vi, fordi vi har en fantastisk god dramaledelse. Det vil sige, at der er nogle fantastisk gode manuskriptforfattere, og vi har et fantastisk godt samarbejde med den danske filmbranche, der jo også er med til at lave succeser i hele verden. Det går ligesom op i en højere enhed«, konstaterede Lars Grarup. Han forsikrede om, at holdene bag tv-serierne ville feste hele natten. Rumle Hammerich, som har instrueret 'Unge Andersen', forklarede succesen med, at Den Danske Filmskole har fremelsket en række talenter i dansk film, som tv-stationerne så har været gode til at udnytte. To kategorier Danmarks Radios 'Ørnen' vandt i kategorien bedste udenlandske dramaserie, og DR og Nordisk Films 'Unge Andersen' blev hædret for bedste udenlandske miniserie. 'Ørnen' konkurrerede med 'The Cadets' fra TV Channel Russia og med de to BBC-serier 'New Tricks' og 'Spooks'. Miniserien 'Unge Andersen' var oppe mod 'Hamburg Cell' fra den britiske Channel Four, BBC Drama Serials and Horizont, 'Hoje é dia de Maria' fra TV Globo i Brasilien og 'Julie Chevalier de Maupin' fra Alma Productions/Mascaret Films i Frankrig. TV Zulu tomhændet hjem Desværre måtte holdet bag TV Zulu-serien om fodboldanalfabeterne 'FC Zulu' tage tomhændede hjem fra New York, hvor de var nomineret i kategorien bedste improviserede underholdning. Heller ikke TV2's dokumentar 'Prostitution bag sløret', der var en samproduktion med Sveriges TV, vandt i sin kategori.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Han var ikke pacifist. Men hans tekster bærer et pacifistisk budskab
Leder af Christian Jensen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR
De NYVALGTE
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch







