Tre gange på 27 år har 'Matador' været sendt i DR TV. Men det har ikke mættet danskernes lyst til at være i selskab med Mads Skjern, grisehandler Larsen, Fede og Røde og de andre typer fra Korsbæk. Interessen er så overvældende, at dvd nummer en million med 'Matador' netop er blevet solgt. Og yderligere tusinder forventes solgt op til jul. »Det er et helt ekstraordinært stort tal, som gør 'Matador' til den mest solgte dvd i Danmark nogensinde«, siger en særdeles tilfreds redaktionschef Preben Rasmussen fra DR Multimedie, som står for udgivelsen af tv-serien i samarbejde med Sandrew Metronome Video A/S. Fortjenesten hemmelig »Og tallet skal ses i sammenhæng med, at vi tidligere har solgt over en million kopier af 'Matador' på videokassetter. Så der må være mange gengangere, som vil sikre sig den nye restaurerede udgave af serien. 'Matador' var efterhånden blevet lidt slidt, men i forbindelse med udgivelsen på dvd'en fik vi renset det hele af, så serien fremstår i bedste kvalitet. Det kostede os en lille million kroner, men de penge er givet godt ud, viser det sig«, siger Preben Rasmussen. DR Multimedie blev for nogle år siden oprettet for at Danmarks Radio skulle kunne tjene penge ind på DR's mange produkter. Også tv-serier som 'Taxa', 'Rejseholdet', 'Ørnen' og 'Krøniken' er udkommet på dvd, men ifølge Preben Rasmussen er det en forretningshemmelighed, hvor meget man har tjent på 'Matador'. Gang i brætspillet »Du får ikke noget beløb, men det er en god forretning. Hvilket der jo ikke er noget odiøst i, for vi er netop sat i søen for at tjene penge på vores produkter«, siger Preben Rasmussen, som anslår af cirka 40 procent af salget af 'Matador' er sket som hele sæt, dvs. hvor samtlige 12 dobbelt-afsnit sælges samlet. Også salget af 'Matador' som brætspil går hurtigere end Mads Skjerns damer kunne nå at lange kjoler over disken i Damernes Magasin. Spillet blev sendt på markedet for halvanden måned siden, og har på den korte tid solgt 17.500 eksemplarer.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Elisabet Svane: »Det er jo den post, man skulle tro, at Lidegaard skulle have haft. Det er en stor post«
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen








