Ti film har været i spil til uddelingen af årets cph:dox award - to af dem var så gode, at de endte med at dele prisen og præmien på 5.000 euro. 'Workingman's death' af den østrigske instruktør Michael Glawogger og 'White Diamond' af tyske Werner Herzog bliver i aften hædret ved prisuddelingen i Grand Teatret. »Eksempel på skønhed« Juryen mener bl.a., at 'The White Diamond' er »et eksempel på skønheden i forførelsen og skønheden i historiefortællingens kunst'«. 'Workingman´s death' er ifølge juryen »en film med en dybtliggende tillid til at kompleksiteten i dokumentariske virkelighedsscener kan være fascinerende og betagende filmkunst«. Specialpris Specialprisen Amnesty Award, som er tilegnet film, der sætter fokus på menneskerettigheder, gik til 'Viva Zapatero!' af den italienske instruktør Sabina Guzzanti. Prisen for mest eksperimenterende, nytænkende, anderledes og formmæssigt udfordrende dokumentarfilm gik til 'Trains of Winnipeg - 14 film poems' af canadiske Clive Holden.
To dokumentarfilm deler pris
Lyt til artiklen