Allerede tre måneder efter sin tiltræden lider Danmarks Radios generaldirektør Kenneth Plummer nu sit første alvorlige nederlag. Regeringen siger blankt nej til DR's ønske om at hæve licensen med 300 kroner per husstand over en fireårig periode. Konsekvensen er, at DR ikke kan gennemføre den ambitiøse plan for fremtiden, som Plummer fremlagde mandag. »DR får lige nu 3,054 milliarder kr. i licens, og det er rigeligt til at producere kvalitets-tv og -radio. Danskerne betaler en meget høj licens, og jeg er imod tanken om at læsse endnu højere skatter og afgifter over på danskerne«, siger kulturminister Brian Mikkelsen (K) i en skriftlig kommentar til Politiken. Ministeren glæder sig over, at licensen er faldet en smule de seneste år, og han »agter at følge den linje også de kommende år«. Tre-fire nye kanaler Danmarks Radio vil åbne tre-fire nye kanaler i perioden 2007-2010, tilbyde mere indhold på internettet, mobiltelefonen og andre bærbare medieafspillere. DR vil også producere mere dansk dramatik, udvikle en bedre nyhedsformidling og producere mere indhold til børn og unge. Men det koster. Og DR vil derfor hæve licensen med 1,5 procent hvert år. Det betyder, at mens en husstand betaler 2.090 kr. næste år, så må den punge ud med 2.398 kr. i 2010 for adgang til DR's indhold. Halvdelen af stigningen følger den almindelige prisudvikling, resten er en egentlig stigning. Regeringens forligspartner Dansk Folkeparti siger nej: »Det er bestemt ikke groet i vores have, at licensen skal op. Vi ønsker at sænke den«, siger næstformand Peter Skaarup (DF). Ikke i strid med skattestop Venstres skatteminister Kristian Jensen understreger, at en højere licens ikke strider mod skattestoppet. »Men jeg har svært ved at se gode argumenter for at hæve licensen. DR har tilsyneladende midler nok til at lave en masse udvidelser af forskellig art, hvor meget af det lige så godt kunne laves af kommercielle kanaler. For eksempel DR's soft, rock og pop-kanaler på DAB-radio og internet«, siger han. Generaldirektør Kenneth Plummer siger, at den årlige stigning »ikke engang er, hvad en stor fadøl koster på den lokale bodega«: »For den pris kan vi følge med og gøre alt for, at Danmarks Radio fortsat er en seriøs spiller på markedet. Får vi ikke pengene, må vi prioritere. Og det må politikerne forholde sig til. Er det på nyhedsformidlingen, vi skal sænke ambitionerne? På børneområdet? Eller på drama?«. Modsat regeringen vil oppositionen gerne diskutere et løft i licensen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
-
Elisabet Svane: »Det er jo den post, man skulle tro, at Lidegaard skulle have haft. Det er en stor post«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen








