Det ligger nærmest lige for at lade TV2 overtage den næste landsdækkende radiofrekvens, som ser ud til at blive ledig, når Sky Radio lukker på mandag. Det foreslår Socialdemokraternes medieordfører, Mogens Jensen, der vil medbringe ønsket til de forhandlinger om et nyt medieforlig, som ventes sat i gang først i det nye år. »Det kunne være en oplagt mulighed, at TV2 mod en mindre betaling - eller måske helt gratis - kunne overtage frekvensen«, siger Mogens Jensen, der dog understreger, at området først bør undersøges nærmere. Brud på DR-monopol Når den socialdemokratiske medieordfører netop foreslår TV2, er det fordi, at det for ham er et kardinalpunkt, at der skal ske et brud på DR's monopol. »Og det kræver, at den, der skal drive radiokanalen, kan levere et ordentligt indhold«, siger Mogens Jensen.
S: TV2 skal overtage Skyradio
Lyt til artiklen