Da den engelske forfatter John Fowles døde i sit hjem i det sydlige England i lørdags, 79 år gammel, havde han for længst med de tre første af sine syv romaner sikret sig en plads i verdenslitteraturens historie som en af den postmodernistiske romans banebrydere. Men derfra og til en bredere verdensberømmelse er som bekendt et stykke vej. Filmatisering af tre romaner At Fowles tilbagelagde dén og hans historier blev verdenskendte, havde filmatiseringen af tre romaner og flere af hans kortere fortællinger sandt at sige deres væsentlige del af æren for. Især gjorde Meryl Streep i 1981 John Fowles den samme tjeneste, som hun fire år senere gjorde Karen Blixen: At mangedoble forfatterskabets publikum. De elskende Sarah og Charles bærer nu, uanset om man har læst Fowles' roman fra 1969 om 'Den franske løjtnants kvinde' eller ej, Meryl Streeps og Jeremy Irons' ansigtstræk. Karel Reisz' filmatisering af Harold Pinters manuskript overtog mere end behændigt romanens spil med to tidsplaner, kommenterende fortællerstemme, legesyge litterære referencer til især den victorianske roman og - ikke mindst - dens rent ud sagt sensationelle bud på to forskellige slutninger. 'Troldmanden' Disse træk - der skulle vise sig at foregribe hele den postmodernistiske epokes dekonstruktion af fiktionens sidste rester af entydighed eller 'sandhed' - foregreb Fowles allerede med sin opsigtsvækkende romandebut 'Offer for en samler', allerede to år efter udgivelsen filmatiseret af William Wyler med Terence Stamp i psykopatrollen som sommerfuglesamler. Samme år, 1965, udkom 'Troldmanden', af flere anset for Fowles' bedste roman - mens Guy Greens 1968-instruktion af Michael Caine, Anthony Quinn og danske Anna Karina har ry som den ringeste Fowles-filmatisering. Både 'Odysseen', Shakespeares 'Stormen' og gralsriddernes rustninger rasler intertekstuelt med i blæsten på den græske ø, hvor den modne mand belærer den unge - et genkommende motiv hos Fowles, viste det sig i 'Ibenholttårnet'. Foragt for Hollywood At Fowles selv foragtede det Hollywood, der satte ham økonomisk i stand til at bo, dyrke sin have og studere sine fugle - og til sidst at dø - i et smukt hus midt i Sarah og Charles' sydengelske Dorset-landskab, blev om ikke før krystalklart med den halvt selvbiografiske og kun halvt vellykkede roman om Hollywood-manusforfatteren 'Daniel Martin'. Kriminalromanens ydre træk mimede Fowles med 'En grille', 1985. 'Mantissa' fra 1982, der noget anstrengt forfulgte en forfatters erotiske fantasier om kvinder i litteraturen, er aldrig udgivet på dansk. Efter et slagtilfælde allerede i 1988 havde Fowles problemer med hjertet, men udsendte sidste år første bind af sine dagbøger til en varm modtagelse hos de engelske anmeldere, og andet bind er klar til januar 2006.