Bare fordi der står Picasso eller Henry Moore på rammen, er et maleri ikke nødvendigvis uundværligt. Slet ikke hvis det bare samler støv i kælderen. Fire amerikanske museer har derfor valgt at sælge lidt ud af samlingen for at få råd og plads til mere interessante værker og sætter i løbet af den næste måned adskillige malerier på auktion. Vil tjene millioner Los Angeles County Museum of Art er mest aggressivt i frasalget og sætter 43 malerier af blandt andre den italienske maler og skulptør Modigliani på auktion hos Sotheby's. »Vi har for en sjælden gangs skyld set vores værker kritisk igennem. Mest for at kunne udvikle resten af samlingen«, siger vicedirektør Nancy Thomas til The Guardian. Hun forventer, at museet vil tjene mellem 10 og 15 millioner dollar (svarende til 60-90 millioner kroner) på auktionen. Kritikere er bekymret Og det er netop fortjenesten, som gør de amerikanske kritikere bekymrede for, om museumssamlinger med tiden vil blive styret ud fra et økonomisk synspunkt frem for den kunstneriske holdbarhed. En kritik som Danmarks Nationalmuseums direktør Carsten U. Larsen udmærket forstår. »Det der med at sælge en Picasso eller en solvogn og så lige klare økonomien i et par år - den holder altså ikke. Så bliver det pengene, der kommer til at dominere, hvad der er værd at bevare af vores kulturarv. Og sådan skal det ikke være«, mener museumsdirektøren. Andre regler i Danmark I USA er museerne private institutioner, og de kan derfor købe og sælge, som de vil, men i Danmark dikterer museumsloven meget klart, at museerne ikke må sælge ud af kulturarven. Hvis et værk én gang er indlemmet i en museumssamling, kan det aldrig skilles ud, medmindre kulturministeren giver dispensation til det. Det er dog aldrig sket, og selv om Statens Museum for Kunst har overvejet at skille sig af med nogle værker, har de aldrig søgt dispensationen. »Hvis vi har en samling, skal der altså meget til at skille noget ud, så længe vi kan få plads til det. Men man kan jo ikke gemme alt i den her verden, så man kunne godt ønske sig, at man kunne skille sig af med noget af det gamle for at købe nyt. Men det er en svær balance«, siger Allis Helleland, direktør for Statens Museum for Kunst. Hun mener, at det er forståeligt nok, at reglen er der, da smag og interesse ændrer sig. »Der findes nogle eksempler på steder, der har solgt ud og gerne ville have haft værkerne i dag. Men man kan sige med malerier, at de går jo ikke tabt. Og hvis eftertiden synes, det er interessant, så kunne man måske få fat i dem igen«, siger Allis Helleland. Kultur er ikke til salg Men det er ikke altid særlig nemt at skaffe værkerne igen, fremhæver kritikerne af de fire amerikanske museers kommende auktioner. Malerier, der ikke er interessante i en periode, bør derfor ikke sælges, da smagen skifter frem og tilbage hele tiden. Herhjemme er bevaringen af kunstskatte netop en af grundende til, at den danske Kulturarvsstyrelse har udstukket retningslinjer til statslige og private museer, der skal sikre, at museer er institutioner, der indsamler og bevarer genstande for eftertiden. »De ting og værker, der er på museerne, er samlet over mange år - af mange forskellige, der fandt værkerne interessante. Og det er jo en historie i sig selv, som fortjener at blive bevaret på museerne. Det er selvfølgelig ikke alt sammen, der er dagens smag her og nu, men så kan man i stedet se historiens smagsmæssige udvikling gennem tiderne«, siger museumskonsulent i Kulturarvsstyrelsen Hanne Jönsson. Tilbage på Nationalmuseet mener direktør Carsten U. Larsen, at det kan være fint at gå igennem bestanden en gang imellem, men ikke sætte værker til salg på auktioner. »Nej. For kulturen er ikke til salg«, fastslår direktøren.