Adgangen til de offentlige arkiver i Danmark skal gøres friere, mener kulturminister Brian Mikkelsen (K), der vil tage tre initiativer til at forbedre forskere og privates adgang til hemmelige dokumenter. Dels vil han fremskynde evalueringen af den seneste lovændring på området for at se, om arkivloven fungerer efter hensigten, dels vil han sammenkalde forskere for at høre, hvordan de selv mener at kunne få øget adgang til arkiverne, og endelig vil han skrive et såkaldt hyrdebrev til de relevante ministerier og indskærpe, at der skal føres en »liberal tilgængelighedspraksis«, som han udtrykker det i en pressemeddelelse. Hemmelige dokumenter På det seneste har flere forskere klaget over, at arkiver om besættelsestiden kan være svære at få adgang til. En række dokumenter hemmeligholdes i op til 75 år. Det er for lang tid, mener nogle, og selv om der kan gives dispensation, sker det ikke ofte nok, og ventetiden er også ind imellem ganske lang, mener de. I juli næste år skal arkivloven fra 2003 efter planen ses efter i sømmene. Det eftersyn vil ministeren nu fremskynde, så Folketingets kulturudvalg allerede til foråret modtager en redegørelse om åbenheden i arkiverne, så politikerne kan nå at diskutere sagen inden sommerferien. Vurdering af ansøgninger Samtidig vil Brian Mikkelsen snarest indkalde en række forskere til møde for at høre, hvor forskerne især støder på problemer i adgangen til arkiverne. Endelig vil ministeren udsende et såkaldt hyrdebrev til offentlige myndigheder og indskærpe, at de skal føre en liberal praksis, når de vurderer ansøgninger om adgang til arkiverne, og at de skal overholde fristerne for sagsbehandling. »Jeg håber, at disse tiltag vil sikre, at forskere får adgang til materiale om besættelsestiden og andre emner, når det overhovedet er muligt«, siger Brian Mikkelsen i en pressemeddelelse. Lempelig forvaltning Tidligere har der tegnet sig et politisk flertal for at ændre i arkivlovgivningen, så adgangen til arkiverne om besættelsestiden kan øges. Nu kan en eventuel ændring altså iværksættes tidligere. »Jeg kan med god samvittighed som leder af statens arkiver stå inde for, at fortolkningen af specielt dispensationsbestemmelserne er i overensstemmelse med Folketingets og regeringens ønske om, at der skal være størst mulig åbenhed«, siger rigsarkivar Johan Peter Noack, der alligevel vurderer, at ministerens hyrdebrev formentlig vil afstedkomme en mere lempelig forvaltning rundt om i arkiverne. »En gang imellem kan der jo være behov for at gøre alle myndigheder opmærksom på, at Folketinget og regeringen forudsætter, at der er størst mulig åbenhed. De fleste myndigheder fører en liberal politik. Det gør vi her i statens arkiver. Og det gør de mange myndigheder, som skal give samtykke, for at vi kan give dispensation. Men jeg regner da med, at når spørgsmålet om frister også bliver taget frem i det såkaldte hyrdebrev, så vil det kunne mærkes hurtigt«, siger han.