Shah Mohammad Rais, som for mange vil være bedre kendt som boghandleren i Kabul, frygter blodhævn, efter den norske forfatter og journalist Åsne Seierstads bog om ham og hans familie er udkommet på farsi, som er et af de afghanske hovedsprog. »Jeg føler mig som en flygtning nu. Jeg frygter blodhævn«, siger boghandleren til den norske avis Aftenposten. Gemmer sig i Pakistan Shah Mohammad Rais opholder sig nu i Pakistans hovedstad Islamabad sammen med en del af sin familie. »Jeg kan ikke længere leve i mit eget land. Dette er en stor tragedie for mig og familien. Vi må nu bosætte os uden for Afghanistan«, siger han. Årsagen er ifølge boghandleren, at den ny udgave på farsi, der netop er udkommet på et iransk forlag, nu også er at finde i Kabul. Frygter blodhævn »Det skaber en meget farlig situation for os. Jeg har selv set flere eksemplarer af bogen på markedet her i Kabul«, siger han. Boghandleren minder om, at Afghanistans største befolkningsgruppe, pashtunerne, stadig holder princippet om blodhævn i hævd. »I bogen er der flere ting, som kan udløse noget sådant«, siger han. Overvejer at søge asyl i Norge Blandt andet beskriver Seierstad, hvordan boghandlerens søstre har haft kærester - noget som er strengt forbudt og som kan kaste vanære over for familien. »Jeg overvejer at søge asyl. Jeg tror, at Norge kan være et godt land at bo i«, siger Shah Mohammad Rais.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
Debatindlæg af Jesper Gronenberg
Klumme af Lars Dahlager