USA's hæderkronede Smithsonian Institution opkalder nu to af sine museer efter en sponsor - og puster til en debat, der i disse år ruller i den vestlige verdens kulturliv. For hvor meget skal en sponsor kunne købe sig til på et offentligt støttet museum? Smithsonian er en mastodont af et nationalmuseum med 9 forskningscentre og 18 museer med 136 millioner museumsgenstande. En del af klenodierne ligger på to museer i bygningen for det gamle patentkontor i Washington D.C. 280 mio. kr. i gave Avisen Washington Post har i de seneste par dage kunnet fortælle om en sponsorgave på 45 millioner dollar (cirka 280 millioner kroner) fra pengetanken Donald W. Reynolds Foundation, der i alt har givet en lille halv milliard kroner til institutionen på det seneste. Som tak får de to museer og tilhørende faciliteter nu navnet: Donald W. Reynolds Center for American Art and Portraiture. Den gamle patentbygning har været lukket siden 2000, fordi den er under en kostbar ombygning. Smithsonian lider af desperat pengemangel. Men beslutningen falder mange for brystet, fordi Kongressen i USA har givet næsten fire gange så mange penge i offentlige midler som sponsoren til arbejdet. Washington Post kalder det, at offentlige kulturinstitutioner på grund af økonomisk smalhals tager navn efter private sponsorer, for »en voksende og kontroversiel praksis«. Det er tredje gang, at Smithsonian giver en sponsor reklame ved at ændre et navn. Dansk furore Her i Danmark vakte det sidste år debat, da sengetøjskæden Jysk med den lokale Lars Larsen i spidsen donerede 10 millioner kroner til et nyt teaterhus i Silkeborg - og som tak fik døbt stedet Jysk Musik- og Teaterhus. Lars Larsens 10 millioner udgjorde en mindre del af den samlede byggesum på cirka 85 millioner. Samtidig fik Silkeborgs nye papirmuseum navnet Papirmuseet Bikuben, fordi Bikubenfonden støttede med 5 millioner kroner.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR
80 år
Klumme af Anders Jerichow
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Klumme af Timme Bisgaard Munk
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
tema







