Få døgn før Det Svenske Akademi uddeler årets nobelpris i litteratur, kaster et af Akademiets egne medlemmer en bombe direkte mod institutionen, der har uddelt litteraturprisen siden 1901. I et indlæg i Politiken og Svenska Dagbladet kommer det mangeårige Akademimedlem Knut Ahnlund med en massiv kritik af valget af sidste års prisvinder Elfriede Jelinek fra Østrig, selv om Akademiets medlemmer har tavshedspligt om deres arbejde og eventuelle uenigheder. »Men det er jo direkte latterligt, at det skal være hemmeligt i 50 år«, siger Knut Ahnlund, som er stærkt kritisk over for Akademiets arbejdsfacon, og han lader skinne igennem, at det er ret få af de 18 formelle medlemmer, der bestemmer. »Det gælder jo de fleste i Akademiet, at de aldeles åbenbart ikke har læst mere end nogle sider i enkelte oversatte bøger«, siger Knut Ahnlund til Politiken. Slut med hemmelighedskræmmeri Han mener, hemmelighedskræmmeriet må ophøre, og samtidig vil han have ophævet reglen om, at medlemmer af Akademiet sidder der på livstid. Som følge af interne stridigheder har han ikke selv deltaget i møderne siden 1996 og har derfor ikke afgivet sin stemme på bl.a. Elfriede Jelinek i 2004. »Fremover betragter jeg mig selv som udenforstående. Det vigtige er at få fortalt, at jeg ikke har været med til at vælge Jelinek, men som medlem af Akademiet bliver jeg under alle omstændigheder involveret i valget af hende, for folk kender jo intet til, hvordan Akademiet fungerer«, siger Knut Ahnlund. Tomme stole Tidligere har forfatterne Lars Gyllensten og Kerstin Ekman forladt Akademiet i protest, fordi institutionen ikke ville udtale sig til fordel for den fatwaramte Salman Rushdie. Siden har deres stole i Akademiet stået tomme. Ligesom Knut Ahnlunds. Årets prisvinder ventes offentliggjort torsdag kl. 13. Blandt forhåndsfavoritterne har den syrisk-libanesiske digter Adonis været nævnt. Knut Ahnlund ville dog foretrække enten peruaneren Mario Vargas Llosa eller tyrkiske Orhan Pamuk.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Han er en af valgets helt store historier, og sejren kan sige en del om demokraternes fremtid
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.