De bliver aldrig enige. Kierkegaard-forskerne Garff og Tudvad synes at være (næsten) lige så langt fra hinanden, som de hele tiden har været. Peter Tudvad er i hvert fald ikke imponeret over de rettelser, som Joakim Garff har tilføjet sin nye billigbogsudgave af Kierkegaard-biografien 'SAK'. Til Politiken forleden sagde Garff, at han har rettet 'SAK' forskellige steder, fordi det ville være en arrogance fra hans side, hvis han ikke reagerede på den store debat om bogen. En debat, som især Peter Tudvad har båret frem. Arrogance I en kommentar siger Peter Tudvad, at det efter hans mening er arrogance, at fejlene først er rettet nu, eftersom Joakim Garff har siddet dem overhørig, siden Tudvad fremførte dem i hhv. Jyllands-Posten og Universitetsavisen i 1991. Bl.a. har Garff nu strøget den tjener, Anders Westergaard, som ifølge Tudvad og andre umuligt kunne have ledsaget Kierkegaard på den meget omtalte Jyllandsrejse, eftersom Westergaard på det tidspunkt befandt sig et helt andet sted i landet. At Garff har strøget navnet på den smakke, Kierkegaard sejlede til Jylland med, er han heller ikke imponeret over. I førsteudgaven af 'SAK' hed smakken 'Dania'. »Det er naturligvis ikke afgørende for forståelsen af Kierkegaards person, om den smakke hed 'Dania' eller noget andet, men jeg bemærkede også kun den fejl, fordi den vidnede om, at Garff ukritisk skrev af fra Fl. Chr. Nielsens alt andet end troværdige bog om Kierkegaard og Århus«. »I øvrigt er det forkert, når Garff til Politiken siger, at der blot er tvivl om, hvorvidt smakken hed 'Dania' eller noget andet, for 'Dania' var aldeles ikke nogen smakke, men et efterhånden gammelt dampskib«, siger Peter Tudvad. Yderst begrænset hushjælp Han forstår i øvrigt ikke, at Joakim Garff stadig henholder sig til en fortolkning om, at den snedkerfamilie, der i en periode boede hjemme i lejligheden hos Kierkegaard, skulle have været forfatterens tjener og ikke snedker. Ifølge Tudvad er der en række beviser på, at snedker Strube arbejdede som snedker fuld tid seks dage om ugen, og han derfor kun i yderst begrænset omfang kan have gået til hånde hjemme hos Kierkegaard. I den nye udgave af 'SAK' har Garff også slettet en formulering om, at man 'af de bevarede regnskabsbøger' har kunnet se sortimentet i Kierkegaards fars hosekræmmerbod. Formuleringen er strøget, fordi Garff ikke vil give indtryk af, at han har set bøgerne. Det kan Tudvad godt forstå, for regnskabsbøgerne har aldrig eksisteret, som han siger. »Kilden til vores viden om bemeldte sortiment er nogle markedspas, som Kierkegaards far skulle have udstedt for at kunne forhandle sine varer på diverse sjællandske markeder«, siger Tudvad. Han forklarer, at de små papirlapper i dag kan ses på Københavns Stadsarkiv. »Endelig skal jeg for 177. gange minde om, at jeg kun har gennemgået begrænsede dele af 'SAK' kritisk, men på baggrund af den lemfældige metode, Garff benytter sig af, er jeg ikke i tvivl om, at resten af 'SAK' er befængt med hundreder af fejl«, lyder kommentaren fra Peter Tudvad. Han har ikke gennemgået den nye udgave, for han har, som han siger, andet at bruge sin understøttelse til som arbejdsløs akademiker. Så korrekt som muligt Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra Joakim Garff, men da Politiken talte med ham forleden, sagde han, at han selvfølgelig er interesseret i, at 'SAK' er så korrekt som mulig. Han pointerede dog også, at hans rettelser til billigbogsudgaven er korrektioner af fakta, hvorimod han står ved de tolkninger, der også står i førsteudgaven af biografien.