MandagKl. 00.14 Undskyld. Men skal man i Systembolaget for at få sex i det her land? Har stadig kun fået sex tre gange på tre måneder. Barnlægen har overhovedet ikke fulgt op på forulykket snus-knull i sidste uge. HAR prøvet at være stille og mystisk i nogle dage. Hævede som sædvanlig barnlægens humør et par oktaver. Nynnede og fløjtede lidt mere. Men lagde ikke op til en skid. Har OGSÅ prøvet at svinge skødesløst gennem lejligheden sent om aftenen i meget dyrt og meget småt undertøj. Igen. Og igen. Og igen. Mens barnlægen sad helt upåvirket og læste noget overvægtsrapport i sofaen. Prøvede så for lidt siden at angribe ham meget direkte seksuelt inde i dybbelsengen. Gik dårligt. Fik ham bare til at fiksere mig i stramt hyggegreb. Af lutter dårlig samvittighed. Lå så der helt NATO-låst og forsøgte at trække vejret naturligt. Mens jeg overvejede, om jeg skulle sprænge mig vej ud og angribe igen. Eller give efter og være tilfreds med at ligge i arm. Det gav sig selv. Slap ud, da han seks minutter senere faldt i søvn. Tog fortvivlet og demonstrativt min dyne og lagde mig ind i sofaen. Nu ligger jeg så her. Fuldstændigt forgæves. Som nogen der er løbet hjemmefra, uden at de voksne gider at opdage det. Han er læge for fanden. Det er meningen, han skal lægge mærke til folks symptomer. Hvorfor kan han så overhovedet ikke se mine? ... Man kan komme i supermarkedet heroppe syv dage om ugen fra 8-22. Men ens mand har bare stängt sex-affären. Og har ikke engång öppet på värdagar. Kl. 00.26 Det værste er, at der ikke engang er noget at true med. Man kan jo ikke true sig til sex, for fan. Kl. 00.28 Må man bare finde sig i det - og finde på noget andet? Begynde at læse bøger i hver sin side af dobbeltsengen m. høje puder i ryggen? Som fucking Charles og Caroline i det der Lille Hus på Prærien. Kl. 00.29 Er simpelt hen ikke klar til at gå af med mit sexliv endnu. Kl. 00.30 Hvad fanden blev der af dengang, det bare var der? ... Hvor blev det af, altså? Når man spørger ham, siger han, at der ikke er noget i vejen. At han bare er ytmattet. Og at jeg skal lade være med at presse ham. Og nu ender det med at blive det, der er i vejen. At jeg presser ham. Kl. 00.31 ... Kl. 00.33 Har han en anden? Kl. 00.34 ... Kl. 00.35 Cecilia ...? Kl. 00.36 De er jo i samme sekhon, for fan. Kl. 00.37 Bliver nødt til at gå ind og vække ham. Kl. 01.12 Fik flået liv i fuldkommen komatøs barnlæge. Og stillet helt, helt relevant spørgsmål. Om han har pipetteret frøken Zetterström? Midt i tjenesten. Eller uden for. Så på mig som om jeg var et meget, meget irriterende og tungnemt barn. »Nej«, sukkede han så. »Det har jeg ikke. Gider du ikke godt holde op. Og lægge dig til at sove, for fanden«. Sank sammen ved siden af ham i tåbelig bunke. ... Hvad foregår der? Har brug for en livline. Skal jeg bede computeren slette to af de forkerte svar? Eller spørge publikum? TirsdagKl. 08.11 Hvis det bare er mig, der er ved at blive vansinnig, tager han det sgu meget pænt. Men er selvfølgelig også vant til at have med syge mennesker at gøre. Kvittede sin morgenspringtur, ristede toastbrød til mig og Elliot og sagde, at mit hår var pænt. Nå. Væk med det. Skal faktisk også på udflugt. Til noget slot. M. noget kunst. Og noget salg af nogle mycket klassiske hvide potteskjulere. Som ifølge ekspedienten i 'Pure' er »UNDERBARE«. Kunne godt bruge noget klassisk og underbart til opgradering af fremhyret våning. Og liv. (Har man nogensinde hørt om tyndere sublimeringsprojekt?). Kl. 13.20 Puhh. Har både sejlet og kørt i veterantog for at nå til Waldemarsudde. (Hvem har døbt det slot???). Står nu i museumsbutik. Foran rækken af mycket klassiske potteskjulere. Som åbenbart er underbare. Og designet af nogen, der hedder prins Eugen. Som har været død i et halvt århundrede. Kl. 13.23 Hvorfor skal den forbandede ytterkruka kunne fås i fem forskellige størrelser? Så man skal stå her og blive i tvivl. Hvilken størrelse er mest klassisk, for fan? Kl. 13.24 Og hvorfor er resten af publikum over 60? Og i jätte praktiske sko? Kl. 14.12 Så. Ud, ud, ud. Tog to. I olika størrelser. Som stadig ikke føles som de allermest klassiske. Men kan ikke gå tilbage nu. Ekspedienten er helt udmattet. Både i øjnene og i overarmene af at hente potter ned fra hylden. I alle storleker. (Også den store tunge til 700. Fire gange). Kl. 14.13 For fan, altså. Står stadig foran slot. I perlegrus og tvivl til halsen. Skulle jeg bare have taget to i samme storlek? Kl. 14.14 Nej. Det er ok. To ens er alt for ingeniøragtigt. Det her bliver fint. Nu går jeg. Drengen er også sulten. Kl. 14.16 Kom så, sagde jeg. Kan bare stå i hver sit rum. Kl. 14.17 Eller sammen? Kl. 14.19 Jeg kan også bare forære den ene væk. Eller dem begge to. Og hente en ny i rigtig storlek. Kl. 17.34 Kors, altså. Har brugt fuld eftermiddag på at anbringe to skide potteskjulere i et hav af formationer. Den mindste står nu på badeværelset. M. tandbørster i. Den anden gemmer sig for mit raseri i køkkenskabet. Overvejer at ringe mig selv op og råbe: GET A LIFE! OnsdagKl. 11.18 Kom lige til at tænke på noget. Hvad fanden blev der egentlig af Cleo? TorsdagKl. 15.04 Nå. Kunne sgu alligevel ikke rigtig få fred med det. Har lige været ude hos Eugen for at finde klassisk potte i mere korrekt storlek. Synes jeg blev nødt til også at kaste et blik på samlingerne, så betalte modstræbende entré og fløj gennem gemakkerne med Elliot. Og så ud i museumsbutikken. Prøvede at se ud, som om det ikke var mig, der var der sidst. Og købte nonchalant to ens potter fra øverste hylde. I næststørste storlek. Til 500 stykkat. Måtte tage taxa hem. Til 200. Mycket klassisk. ... #¤%&/! Har nu fire potter, der overhovedet ikke passer sammen. Har rokeret som en vanvittig i vindueskarmene. Kan simpelt hen ikke finde den rigtige holdopstilling. Duer ikke med to ens. #¤%&/! Måske skulle de have været forskellige alle sammen? FredagKl. 19.45 Ok. Et potteproblem mindre. Mellemste storlek ligger nu i mycket klassiske bitar ude i skraldespanden. Er også selv lidt i bitar. ... De springer sammen. De SPRINGER kraftedeme tilsammans. Kom til at aflytte beskederne på barnlægens mobiltelefon. Ved et frygteligt uheld. Og hørte lys og mild Cecilia beklage på båndet, at hun ikke kunne springe med ham på mandag. Mellemste potteskjuler fik kraniebrud, da den ramte autentisk porcelænskamin i stuen. Nøjedes med at tage kvælertag på barnlægen, da han kom ind ad døren. For at få besvaret de tre hv-spørgsmål. Hvor? Hvor længe? Og hvornår? Han indrømmede på stedet. At de løber i Hagaparken ved siden af Karolinska. Og at de har gjort det flere gange. Efter arbejde. Og han var ikke engang flov. »Cecilia løber maraton. Det er hyggeligt at have selskab. Og en god måde at slutte dagen på«, som han sagde. Undskyld. Men så var jeg bare nødt til at eksplodere. Ud over hele den forestående weekend. Og hele den fremhyrade våning. Her går jeg. Som en anden idiot. Og køber potteskjulere i forkerte størrelser. Og skifter bleer og fylder sømandsgryta i hovedet på folk i 12-14 timer i døgnet. Mens den store egoistiske hormonlæge springer i Hagaparken med kastanjefarvet hestehale. Og kraftedeme bare indrømmer det. Som om det var helt i orden. ... Er det det?