Det kan godt være, at Raymond Barone må slås med en intrigant mor, en uforskammet far, en hysterisk kone og et lavt selvværd. Men den udskældte sportsjournalist og hovedperson i tv-serien 'Alle elsker Raymond' lo for en gangs skyld sidst, da der blev uddelt Emmy-priser i USA. Serien, der faktisk lukkede og slukkede med den niende sæson i maj i år, løb med hovedprisen 'bedste komedieserie'. Dum bor Desuden blev Brad Garrett, der spiller Rays halvdumme men godhjertede bror, præmieret for bedste mandlige birolle i en komedieserie og Doris Roberts - Rays mor - for bedste kvindelige birolle i en komedieserie. »Vi vil gerne takke jer alle sammen for ni vidunderlige år«, lød det fra seriens skaber Phil Rosenthal. Skuffede husmødre En anelse mindre var begejstringen hos de desperate husmødre i serien 'Desperate Housewives', som mange ellers havde udråbt som storfavorit i underholdningskategorien. Serien, der på kort tid er blevet en landeplage i de fleste vestlige lande, var nomineret i 15 kategorier, men måtte 'nøjes' med prisen for bedste instruktion af en komedieserie og prisen for bedste kvindelige hovedrolle i en komedieserie. Den gik til Felicity Huffman, der spiller Lynette Scavo - en hårdprøvet mor til tre ustyrlige drengebørn og en sexgal mand. Overlevende flypassagerer 'Desperate Housewives' er skabt af tv-stationen ABC, der også har satset enorme summer på at fange de seriehungrende amerikanske seeres opmærksomhed med serien 'Lost' om en gruppe flypassagereres kamp for at overleve på en ø efter et flystyrt. Serien snuppede prisen for bedste dramaserie og bedste instruktion. Tv-stationen HBO blev dog aftenens vinder med hele 7 Emmy-statuetter mod ABC's 6. Bedste mandlige hovedrolle i en dramaserie gik til James Spader for sin præstation i serien 'Boston Legal', og Patricia Arquette fra serien 'Medium' blev belønnet med den tilsvarende pris for kvinderne. Tid til at le I bedste amerikanske stil blev ofrene for orkanen Katrinas hærgen i det sydøstlige USA mindet. Showets vært, skuespilleren Ellen DeGeneres, indledte showet med en tanke til ofrene i New Orleans: »Vores tanker og bønner går til alle dem, der er ramt«, hvorefter hun opmuntrende konstaterede, at »det er i tider som disse, at vi virkelig har brug for at le sammen«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Hver morgen krammede Sinan Türkmens mor ham og sagde: »Husk, ikke sige noget til nogen om, hvad der foregår herhjemme«
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce








