DR har svunget sparekniven, og et af de programmer, der bliver skåret væk, er nyheder på fremmedsprog. Hidtil har indvandrere, der ikke forstår dansk, haft mulighed for at få nyheder og informationer om det danske samfund på fem af de store indvandrersprog gennem, radio, tekst-tv, internet og telefonen. En mulighed, som især ældre indvandrere har haft gavn af, mener Det Konservative Folkepartis medieordfører Carina Christensen. »Det bekymrer mig, at nyheder på fremmedsprog bliver skåret væk, for vi mister et talerør til folk, som vi har ganske få muligheder for at nå. Det kan kun ses som et tilbageskridt for integrationen og rammer især ældre indvandrere og kvinder, der ikke arbejder, men går hjemme«, siger hun. Carina Christensen understreger, at det netop er DR's opgave at tilbyde nyheder på fremmedsprog, og hun vil spørge kulturministeren om lukningen. En alvorlig fejl Også sprog- og medieforsker Frands Mortensen synes, at nedlæggelsen er et problem: »Jeg mener, at DR begår en alvorlig fejl. Der er behov for nyheder på fremmedsprog hos en gruppe indvandrere, som ikke taler ordentligt dansk. De vil være prisgivet uden«. Han påpeger, at Danmarks Radio er en public service-kanal, og at en del af forpligtelserne er at betjene minoriteter. »De minoriteter, der ikke forstår dansk, har reelt ingen andre muligheder for at følge med i, hvad der sker i det danske samfund. Jeg mener, DR har prioriteret galt, for de svigter på et vigtig punkt og svækker derved deres egen berettigelse som public service-kanal«, pointerer Frands Mortensen. Fedt signal Medieordfører for Dansk Folkeparti Poul Nødgaard er ikke enig i, at lukningen er en dårlig ide. Han mener ikke, at politikere skal blande sig i DR's beslutning, men nævner, at han selv ville have gjort det samme. »Der er masser af muligheder for at få informationer om det danske samfund. Man kan for eksempel gå på biblioteket eller melde sig ind i en idrætsforening og udvikle sine sprogkundskaber. Måske kan lukningen få indvandrere til at blande sig mere i samfundet, og så vil de blive taget godt imod«, siger han. Og Poul Nødgaard bliver bakket op af Manu Sareen, som sidder i Københavns Borgerrepræsentation for Det Radikale Venstre: »Det er fedt, at DR lukker nyheder på fremmedsprog. Det sender et signal til indvandrere om, at de er danskere nu«. Dårlig stemning Sükrü Ertosun er formand for Rådet for Etniske Minoriteter, og ifølge ham er det et helt andet signal, DR sender ved lukningen. »Det er sørgeligt. Når DR lukker nyheder på fremmedsprog, er det med til at gøre stemningen og holdningen blandt indvandrere mere negativ. De tænker: 'det her samfund gider mig ikke', og så vil de ikke deltage. Det bliver sværere for folk, der ikke taler dansk, at følge med. Og selv om det er vigtigt at lære dansk, er der nogen, der har svært ved det, og som måske aldrig lærer det«, forklarer formanden. DR's nyhedschef Lisbeth Knudsen forklarede torsdag på et pressemøde, at DR anser det som sin opgave, at bidrage til forståelse mellem forskellige kulturer. Men ifølge hende er det at gøre indvandrere til en del af det normale mediebillede ved at få dem ind i journalistfaget måske vigtigere end nyheder på fremmedsprog.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han forsvandt ind i sig selv, når han var depressiv, og var en bølle, når han var manisk
-
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
-
Trump: Vi vil trække langt flere end 5000 soldater hjem fra Tyskland
-
Redington: Mette Frederiksen ansætter 25 nye ministre. Her får I navnene
-
Hallo DR, hvad er det for en historie, I vil fortælle?
-
Snigskytteturisme: Tog velhavende italienere til Bosnien for at skyde på mennesker?
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00

Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Marcus Rubin
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00







