Onsdag var op mod 1.000 mennesker mødt op for at hilse på Danmarks Radios ny generaldirektør, Kenneth Plummer, til hans reception i TV-Byen. Torsdag skal Kenneth Plummer så præsentere sine medarbejdere for en spareplan, der ifølge Politikens oplysninger uundgåeligt vil medføre fyringer. Danmarks Radio skal i 2006 og 2007 samlet spare et større trecifret millionbeløb. Det bekræfter flere af DR's bestyrelsesmedlemmer, som Politiken har været i kontakt med. Ingen vil kommentere På et pressemøde torsdag eftermiddag vil direktionen offentliggøre detaljerne for DR's økonomiske handlingsplan for de kommende to år. Ingen i DR ønsker officielt at omtale spareplanen. »Vores medarbejdere har krav på at høre det fra os, inden de hører det fra pressen«, siger informationschef Troels Brøndsted. Hvor mange skal fyres Ifølge Politikens oplysninger har direktionen allerede lavet et estimat over, hvor mange medarbejdere der skal fyres. »Når man rationaliserer, så bliver man jo nødt til at sænke antallet af ansatte«, siger et bestyrelsesmedlem. Det er blandt andet budgetoverskridelsen på 300 millioner kroner i DR Byen i Ørestad og det faktum, at den nye generaldirektør skal ud og finde en besparelse for at få driftsbudgettet til at hænge sammen til næste år, der er årsagen til, at spareplanen bliver præsenteret, allerede to en halv uge efter at den nye generaldirektør tiltrådte. Men spareplanen er også begrundet i generel uorden i DR's økonomi. »Når vi kigger på budgettet for 2006, må vi konstatere, at vi har svært ved at få pengene til at slå til. Det er ikke en problemstilling, som er særlig fremmed for mig, for sådan er det i de fleste større virksomheder. Vi må konstatere, at der ikke har været tilstrækkelig fokus på omkostningsniveauet alle steder i DR. Det er steget uhensigtsmæssigt meget, og derfor er der huller, som skal lukkes de næste par år«, sagde Plummer til Politiken i august, da han tiltrådte. Værksteder i farezonen Flere bestyrelsesmedlemmer understreger over for Politiken, at besparelserne skal ske, uden at det går ud over seerne i form af dårligere programmer. Ifølge B.T. i tirsdags frygter flere medarbejdere, at nedskæringerne især vil ramme de såkaldte værksteder. Værkstederne er dem, som leverer sminkning og snedkerarbejde ved store show og tv-serier. I stedet vil DR i stigende grad satse på, at dette arbejde bliver udliciteret til produktionsselskaber. Derudover vil DR sætte tempoet ned i forhold til udvikling af nye medier. »Jeg har helt ærligt svært ved at koncentrere mig om mit arbejde i det daglige. Det virker, som om mine kolleger har det på samme måde. Sådan har det været, siden det kom frem, at der skal skæres. Vi føler os som gidsler i et spil, der handler om Ørestad og alt muligt andet politisk fnidder«, siger en DR-medarbejder til B.T.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
»Jeg får at vide, at jeg kan dø på operationsbordet«: Henrik Qvortrup angrebet af kødædende bakterie
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Francis Fukuyama: Rubio sagde et ord, der afslørede Trumps virkelige projekt
-
Denne bølge af varme bliver en »lille, kort« en
-
Politiken mener: Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
tema
tema







