Hvidovre Politi efterlyser nu produceren af musikvideoen '187', der spiller en central rolle i sagen om den påståede indvandrerbande Triple A. Politiet vil stadig gerne have opklaret, hvordan TV 2's indslag om Triple A fandt vej til skærmen, og hvem der satte det hele i gang. »Vi vil have undersøgt denne her sag helt til bunds«, siger vicekriminalkommissær Flemming Drejer. Produceren svær at finde Og netop produceren, Morten Rønfelt, har åbenlyst en meget central rolle i forløbet, da det var ham, der havde kontakten til TV 2 samt instruerede musikvideoen, hvis billeder endte som tophistorie om bandevold i TV 2/Nyhederne. Men Morten Rønfelt er tilsyneladende forsvundet. »Vi har haft et problem med at finde den her såkaldte producer, så ham eftersøger vi nu«, fortæller Flemming Drejer. TV 2 mere tilbageholdende TV 2's nyhedschef Michael Dyrby er ikke lige så ihærdig som Hvidovre Politi. På TV 2's hjemmeside skriver han blandt andet: »Sagen er stadig omgærdet af mystik, og jeg tror aldrig, der bliver kastet fuldt lys over denne sag«. Nyhedschefen forklarer det med, at han har forsøgt at komme i kontakt med alle sagens personer både foran og bag skærmen. »Ikke mindst produceren på produktionsselskabet No Compromise - og det står nu klart, at ingen er i stand til at kaste fuldt lys over, hvad der er sket«, konstaterer Michael Dyrby, der dog opnåede at få kontakt til Morten Rønfelt, som ikke ønskede at indgå i en dialog med TV 2. Fortsætter sagen På politistationen i Hvidovre er man trods Morten Rønfelts midlertidige forsvinden stadig meget interesseret i at kaste lys over sagen. »Nu beskylder vi med en vis ret TV 2 for at være uprofessionelle, så må vi jo selv leve op til en høj standard og sige, at så efterforsker vi sagen«, siger Flemming Drejer. Det har ikke været ikke muligt at få en kommentar fra TV 2.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
-
Wegovy, jeg slår op
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce








