Nu gik det ellers lige hysterisk strålende i den nyrige brugtvognsforhandler Willenbrocks tilværelse i det tidligere Østtyskland. Vist var han blevet både midaldrende og rundvommet. Men med sit lyse syn på tilværelsen og sin entreprenante foretagsomhed har han med stor succes kunnet smøre sig til både kundernes købelyst, konens medgørlighed og andre kvinders underliv. Sådan er Willenbrocks liv den ene dag i den tyske instruktør Andreas Dresens anden film. Den næste dag begynder forvandlingen. Indimellem har han og hustruen oplevet en rædselspræget nat, fordi et par sandsynligvis russiske røvere trængte ind i deres ellers så fredsommelige landsted og var tæt på at slå dem ihjel. Overfaldet skærer et dybt snit i forholdet mellem hr. og fru Willenbrock, og det får manden til at se sin egen dødelighed i øjnene. Det ene øjeblik var han en overkæk livsnyder med en lige dele passioneret og hensynsløs appetit på kvinder. Det næste kan han ikke se en friskfanget spisefisk gispe med gællerne i en køkkenvask uden at blive angst. Andreas Dresens første film var 'Halbe Treppe', der også foregik i det østtyske og havde politiske undertoner. 'Willenbrock' er en filmatisering af Christoph Heins roman, der netop er udkommet på dansk. Filmen gør måske allerstærkest indtryk i scener, hvor den bamsede hr. Willenbrocks nydelsesfulde tilværelse med fortielser og manglende selvindsigt stiltiende smuldrer i flager. Så den gode skuespiller Axel Prahls blik bliver grynet af søvnmangel og bankende angst. Det moderne Europas kriminelle underklasse spiller betydningsfulde biroller i både 'Willenbrock' og i den tjekkiske instruktør Jan Hrebejks personmyldrende 'Up and Down'. Russere emigrerer illegalt til lande som Tyskland og Tjekkiet for at slå sig ned som forretningsfolk, der enten minder om mafiabosser eller -håndlangere. Myndighederne kan eller vil ikke gøre noget ved det. Truslen fra de skrupelløse forbrydere er både en håndfast realitet og et symbol på angsten for terror og velstandstab. I tjekkiske Jan Hrebejks 'Up and Down' er humoren mere fremtrædende end i Andreas Dresens film. 'Up and Down' er et filmisk svar på en fiktiv, galgenhumoristisk kollektivroman, hvor ingen er 100 procent gode, og alle er en lille smule grusomme. En turbulent, tjekkisk nutid reflekteres i en film, der springer fra den ene mere eller mindre alvorlige anekdote til den næste, men samtidig formår at binde historierne om forskellige menneskeskæbner og -vilkår sammen uden at blive for overfladisk. Glemt barn En muskuløs, hareskåret, prøveløsladt, fanatisk fodboldfan danner par med en duknakket undselig kvinde, der noget så brændende ønsker sig et barn. Parret kan ikke få børn. Derfor forsøger hun på et tidspunkt forgæves at stjæle en baby. Til hendes kortvarige held har et par oversmarte lastbilchauffører smuglet afrikanske indvandrere til Tjekkiet. Immigranterne glemte et spædbarn, da de blev overladt til sig selv på en mark i et østeuropæisk ingenmandsland. Den babytrængende kvinde køber det sorte, afrikanske spædbarn på det sorte, tjekkiske marked, og hun elsker ungen umiddelbart, som var han hendes egen. Men barnets ægte moder efterlyser den lille hos en nødhjælpsorganisation repræsenteret af en kvinde, hvis mange år ældre partner er døende og egentlig gift med en anden samt far til en søn i Australien. Forvirret? Ikke efter at have set 'Up and Down'. De tilstrækkelige oplysninger formidles hele tiden diskret, og man overværer filmen med en fornemmelse af at smile glad, mens man sært nok samtidig har en ond og skarp sten i skoen. 'Up and Down' er hverken lige så helstøbt eller vedkommende som 'Willenbrock'. Men sørgmuntert underholdende, det er den.