De to unge har trukket deres udtalelser til TV 2 tilbage, og trods lang tids research har TV 2/NYHEDERNE ikke kunnet skaffe anden håndfast dokumentation for, at 'Triple A' eksisterer. »Det er vores opgave som nyhedsformidlere at tilvejebringe den dokumentation. Det har vi i den konkrete sag ikke evnet. Og jeg vurderer nu, at det ikke vil være muligt for os«, siger nyhedschef Michael Dyrby. I indslaget, som TV 2/NYHEDERNE viste den 17. juli, optrådte to af de unge maskeret - og hævdede, at de ville overtage den kriminelle underverden. Disse udtalelser trak de to unge siden tilbage. Stadig åbne spørgsmål »Jeg må i dag, efter en gennemgang med vor researcher, konstatere, at vi ikke - gennem troværdige, navngivne kilder eller anden fornøden dokumentation - er i stand til at underbygge historien. Der er kilder, som over for os fortsat fastholder, at gruppen findes, mens andre blankt afviser dette«, siger Michael Dyrby. »Jeg har inden for det seneste halvandet døgn talt med de personer, der var involveret - både foran og bag kameraet. Jeg må konstatere, at den kontaktperson, som satte TV 2|NYHEDERNE i forbindelse med de unge 2. generationsindvandrere, ikke ønsker at medvirke til at kaste lys over sagen. Efter flere samtaler med parterne har jeg i dag derfor ikke vished for, at de unge indvandreres udtalelser er blevet godkendt af de unge selv, som aftalt med kontaktpersonen. En procedure, vi i øvrigt aldrig burde have anvendt«. »Derfor må jeg konstatere, at de to indslag aldrig burde have været sendt«, konkluderer Michael Dyrby. Dyrby: TV 2 har ikke manipuleret »Min gennemgang af hele materialet viser, at der ikke er lavet bevidste fordrejninger med klip og optagelser. Det ændrer ikke på, at en række procedurer internt i Nyhedsafdelingen er blevet overtrådt, og vi burde have udvist langt større agtpågivenhed«, siger Michael Dyrby. »Vi har tidligere beklaget og undskyldt en række fejl i indslaget. Vi troede, at vi kunne lægge vore fejl åbent frem - samtidig med at vi arbejdede videre. Den vurdering har vist sig at være forkert. Jeg beklager og undskylder over for seerne og andre, der har fulgt sagen«, siger nyhedschefen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
Rockens førstedame var en stærk pioner – nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
80 år
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR







