0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Arken bygger ud

Københavns Amt har nu besluttet at poste 40 millioner kroner i kunstmuseet Arken, der kan se frem til en udbygning med masser af plads til de skiftende udstillinger.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det bliver arkitekten, der kun 25 år gammel tegnede Arken, Søren Robert Lund, som kommer til at stå for udvidelsen af museet. Arkivfoto: Thomas Borberg

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Arken har de sidste par år haft en blomstrende udvikling med en kulmination på over 250.000 gæster i 2004.

Det skal de nu belønnes for, mener Amtsrådet i København, der har postet 40 millioner i museet til en kommende udbygning.

»Arken er ved at blive væltet i succes. Utroligt mange mennesker har glæde af kulturen, og det bliver mere og mere almindeligt at bruge den, uanset hvilken baggrund man har. Derfor er det vigtigt, at vi støtter Arken, der i den grad har trukket folk til de sidste par år«, siger amtsborgmester Vibeke Storm Rasmussen (S).

Stærkt begejstret direktør
Pengene kommer fra salget af aktierne i NESA til 1,4 milliarder kroner, og ligesom amtets sygehuse og gymnasier har fået penge, er det også naturligt, at kulturen skal have en del af kagen, mener amtsborgmesteren.

Udbygningen vil øge den ellers 9.000 kvadratmeter store bygning med yderligere 1.700 kvadratmeter, og museumsdirektør Christian Gether kan næsten ikke vente.

»Vi er stærkt begejstrede her på museet. Det er jo en tilførsel af mental energi til Arken at kunne få mulighed for at anskue hele organisationen på en ny måde. Med tilbygningen kan vi komme fremtidens publikum i møde«, siger han.

'Aktiv dialog'
Christian Gether mener, at publikum i stigende grad vil have indlevelse, oplevelse og engagement, når de går på museum.

»Kunstværkerne skal ikke bare gøres til et museum. Værkerne skal ikke bare hænges passivt på væggen. De skal eksistere i en aktiv dialog med beskueren, der skal komme med sine egne erfaringer om livet og undre sig over værket«, siger Christian Gether og henviser til det kæmpehjerte i skrigende pink maling med døde sommerfugle på, der netop er indkøbt af kunstneren Damien Hirst.

Installationer er fremtiden
Den nye tilbygning skal derfor fremover bruges til museets skiftende udstillinger, således at den lange og karismatiske 'kunstakse' bliver frigjort fra nyindkøbene til at give plads til mere eksperimenterende udstillinger og installationer, specielt designet til rummet.

»En gang om året skal der laves en international markering, hvor kunstneren bliver inviteret til at fylde hele aksen ud med en stor særinstallation. Der er en række kunstnere, der i særlig grad kan håndtere så stort et rum«, siger Christian Gether.

Ideen er inspireret af en tidligere udstillet installation på museet, hvor den schweiziske kunstner Christian Boltaski dækkede hele den lange, buede væg med kæmpe sort-hvide portrætfotos af mennesker, der var forsvundet i de tyske koncentrationslejre. Imens var rummet helt mørklagt med nogle få projektører, der lyste op på væggen.

Indre linje
I sidegallerierne til kunstaksen vil den faste udstilling være og dermed danne overgang til den nye tilbygning med de skiftende udstillinger.

»Vi ønsker at få skabt en dialog mellem den faste samling og de skiftende udstillinger, så man kan se, at der er en indre linje i museets virke«, forklarer han.

Den nye bygning kommer til at vende ind mod Ishøj Havn og dermed væk fra Køge Bugt. Så undgår man den problematik om at ligge for tæt ved vandet, som opstod, da Arken skulle bygges i slutningen af 1980'erne, og som trak projektet i langdrag.

Som en hel organisme
Arkitekten Søren Robert Lund skal stå for designet af den nye tilbygning.

Tilbage i 1988 vandt han arkitektkonkurrencen om museet i en alder af bare 25 år, mens han stadig var studerende på Kunstakademiets Arkitektskole.

Der gik dog otte år, inden Arken stod færdig, og det har sat sit præg på hans forhold til bygningen.

»Det er da spændende. Jeg havde egentlig ikke regnet med, at det ville komme så vidt. Jeg mener, det var jo bare en bunke sten, og nu er det kommet til at leve sit eget liv med gæster og udstillinger som en samlet organisme. Det er fedt at opleve, og det er fedt at få lov at udvikle videre på«, siger Søren Robert Lund, der regner med, at stilen fra hovedbygning skal gå igen i den nye tilbygning.

Museet, der årligt har mellem 160.000 og 200.000 besøgende, vil fra 2007 overgå til staten som en del af kommunalreformen.