En harmdirrende jury gav onsdag Michael Jackson en bøde på 10.000 dollars for at blive væk fra en høring i New Orleans i juli. Hverken popsangeren eller hans advokat mødte op ved høringen, der omhandlede nye anklager for seksuelle forbrydelser, begået tilbage i 1984. Misbrugt under køretur Sagsøgeren Joseph Thomas Bartucci Jr. hævder, at han dengang blev lokket ind i Michael Jacksons limousine af én af sangerens ansatte. Her blev han holdt tilbage mod sin vilje i flere dage og misbrugt seksuelt af Michael Jackson på en køretur frem og tilbage til Californien. Barcucci skulle på det tidspunkt være 18 år. Han hævder, at han har været hæmmet af oplevelsen helt indtil 2003, hvor nye anklager mod Jackson om seksuelt overgreb blev påstået i Californien. De anklager blev Jackson for nyligt frifundet for. Brevet blev væk Michael Jacksons forsvarer, Charles F. Gay Jr., prøvede ellers at forklare dommeren, at brevet om stævningen kom dén dag, hvor Michael Jackson blev frifundet for anklagerne i Santa Maria. »Jeg vil gerne understrege, at den 13. juni sandsynligvis var den mest omtumlede dag i Michael Jacksons liv«, siger Gay til AP. Foragt for retten Jackson hverken spiste eller sov, fordi han var bekymret over sin og sine børns fremtid. Og derfor blev brevet væk i kaosset derhjemme, forklarede han til dommeren. Dommer Eldon Fallon undlod at dømme ham for »foragt for retten«, men gav ham alligevel bøden og understregede, at Jackson kunne være blevet arresteret tilbage i juli, og ville være blevet det nu, hvis ikke han var mødt op i retten onsdag. Juryen skal mødes den 7. september for at aftale en dato for selve retssagen om sexanklagerne.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Live: Jeg vil bruge min vetoret, siger Trump til Fox
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Analyse: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
I skal ikke tigge efter andres penge på mine vegne
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fra arkivet
Debatindlæg af David Mathias Klausen
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce