Eksisterer banden Triple A? »Indtil videre har vi ikke fået nogen plausibel forklaring på, hvorfor de to hovedkilder trækker deres forklaring tilbage. Ergo ved vi ikke, hvad sandheden om Triple A er. Men i det sekund, at vi måtte få utvetydige oplysninger, som enten bekræfter historien eller det modsatte, går vi ind i sagen igen. Og bliver tæppet trukket helt væk under historien - så er det klart, at vi også trækker indslaget tilbage«, siger Lotte Mejlhede, souschef i TV 2 Nyhederne. Politiet siger, at Triple A ikke eksisterer - hvad har det betydet for TV 2? »Det har vi taget til efterretning, og det vil jeg slet ikke gå i rette med. Samtidig har vi de to medvirkende i indslaget plus femten andre i lokalområdet, som overfor os bekræftede, at Triple A eksisterer. Men det er klart, at Politiets udtalelse ikke gør mystikken omkring Triple A mindre«. Hvorfor kontaktede I ikke politiet inden udsendelsen? »Normalt er historier, som er bygget på førstehåndskilder, der udtaler sig om sig selv, helt uproblematiske. Normalt kan man godt stole på, at det, de siger, står til troende. Men når man ser på denne sag i bagklogskabens ulideligt klare lys, så ville det da have været fint på forhånd at kontakte det lokale politi. Så kunne man i det mindste være kommet med oplysningen om, at man i politiet ikke umiddelbart kender noget til banden«. 'Ikke fyldestgørende'Hvorfor ville det have været fint at have den oplysning med? »Det kunne have gjort indslaget mere fyldestgørende«. Mener du ikke, at indslaget er fyldestgørende? »Jeg mener som udgangspunkt, at indslaget er fyldestgørende, når det drejer sig om, hvad de unge fortæller. Når der så siden er rejst tvivl om, hvorvidt gruppen eksisterer eller ej, så kan jeg da godt se, at en oplysning om, at det lokale politi ikke kender noget til gruppen, kunne have bidraget til helheden«. Kan du forstå, hvis nogle danskere mener, at indslaget har skadet TV 2's troværdighed? »Ja. Jeg kan forstå det ud fra de fejl, der har været i researchen og dermed også i indslaget. Det slider da på vores troværdighed. Netop derfor har vi lagt vores research åbent frem - og har også beklaget dybt. For mig er det dog vigtigt, at vi ikke har manipuleret hverken med udtalelser eller lokket nogen til at stille op på falske forudsætninger«. Har jeres research været god nok? »Nej«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
»Jeg husker bare, at jeg stirrede på billederne på skærmen og tænkte: Kan det her virkelig passe?«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.







