Noget af det bedste skuespil, sexsymbolet og skuespilleren Marilyn Monroe leverede i løbet af sit 36 år lange liv, var i sengen, mente hun selv. Orgasme var nemlig ikke noget, hun oplevede, før hendes psykiater lærte hende hvordan. I øvrigt havde Marilyn Monroe måske ikke noget forhold til den daværende amerikanske præsident John F. Kennedy, som mange ellers mener at vide, men derimod til hans bror Robert. Og i tiden op til sin død i 1962 viste hun ingen tegn på tanker om selvmord. Alt sammen oplysninger, der angiveligt fremgår af nogle bånd, den 36-årige skuespiller indtalte, kort før at hun blev fundet død i sit hjem i Los Angeles 5. august 1962. Tvivler på selvmord En obduktion viste, at hun havde indtaget store mængder af sovemidlet barbitursyrederivat, og dødsfaldet blev henlagt som et sandsynligt selvmord. Mange nægter stadig at tro, at skuespilleren begik selvmord, men i 1982 vurderede den offentlige anklager, at der ikke forelå tilstrækkelige beviser for at gennemføre en ny undersøgelse. I forbindelse med obduktionen af Marilyn Monroe fik den lokale anklager John Miner lov at høre båndene hos hendes psykiater, den nu afdøde Ralph Greenson, mod at love aldrig at offentliggøre indholdet. Det gjorde den nu 86-årige Miner så alligevel forleden, da han lod Los Angeles Times bringe de udførlige næsten ordrette notater, han tog undervejs, og som han mener understøtter hans teori om, at der ikke var tale om selvmord. »Der er ingen mulighed for, at denne kvinde kunne have begået selvmord«, sagde John Miner til Los Angeles Times. »Hun havde meget konkrete planer for sin fremtid. Hun vidste nøjagtig, hvad hun ønskede at gøre«. Flirtende Monroe På båndene skal Marilyn Monroe have vist sig som flirtende og sladrende, men også som et belæst menneske med selvindsigt og betragtelige intellektuelle ambitioner. Hun indledte med at takke psykiateren for have lært hende at få orgasme. »Når man taler om Oscars«, sagde hun ifølge John Miners notater. »Jeg ville have vundet stort, hvis Akademiet gav en Oscar for at foregive orgasme. Jeg har præsteret noget af mit bedste skuespil, når jeg overbeviste mine partnere om, at jeg var i ekstasens greb«. Siden Marilyn Monroes død har det nærmest været en offentlig hemmelighed, at hun skulle have haft en affære med daværende præsident John F. Kennedy. Men det er der intet på båndene, der bekræfter. Her roser hun ham bare og omtaler ham som »den mest magtfulde mand i verden, som man altid må lystre«. Italiensk hustru Også sine ægteskaber kommer hun ind på. Marilyn Monroe og bokseren Joe DiMaggio holdt aldrig op med at elske hinanden, skal hun således have sagt. Men også at han forestillede sig »en traditionel italiensk hustru i sit enfoldige italienske hoved«. Om sine ægteskaber med forfatteren Arthur Miller sagde hun ifølge John Miner, at hun »simulerede i sengen for at gøre ham glad«. Hun fortalte også om sin kærlighed til Frank Sinatra og om sit korte erotiske møde med skuespillerinden Joan Crawford. »Næste gang jeg så Crawford, sagde hun, at hun ville i seng med mig igen. Men jeg sagde ligeud, at jeg ikke fik særlig meget ud af sex med kvinder. Efter at jeg afviste hende, blev hun ondskabsfuld mod mig« siger Monroe på båndene.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
»Jeg får at vide, at jeg kan dø på operationsbordet«: Henrik Qvortrup angrebet af kødædende bakterie
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Politiken mener: Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
80 år
tema
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Stefan Hermann
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Dét ord glemte argentinerne aldrig fra kampen mod England. ’Dyr’
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen







