Den danske tegner Jørgen Klubien, som herhjemme er bedst kendt som sanger i Danseorkestret, får nu virkeliggjort en gammel drøm om at skrive, tegne og tilrettelægge sin helt egen tegnefilm i USA. Her er Jørgen Klubien en af lederne af det nystiftede selskab Laika Entertainment i Portland, Oregon med ansvar for filmenes historier. 'Løvernes Konge' og 'Pocahontas' I USA, hvor Jørgen Klubien har boet siden 1978, har den danske tegner arbejdet som tegner og manuskriptforfatter for både Disney og senere Pixar samt instruktøren Tim Burtons Skellington Studios. Han har haft afgørende indflydelse på film som 'Løvernes Konge', 'Græsrødderne', 'Toy Story 2', 'Pocahontas', 'Den lille Havfrue' og 'Nightmare Before Christmas'. Før han kastede sig over filmene, var han håndtegner på Anders And-bladet. I mange år har han imidlertid forsøgt at virkeliggøre sin egen ide til filmen 'Jack And Ben's Animated Aventure'. Den mulighed får han nu som en af cheferne i Laika Entertainment, der etablerede sig tidligere i år. For hele familien Filmen, der er for hele familien, skal ifølge Politikens oplysninger være en historie om kærlighed mellem brødre, udformet som et eventyr i dyreriget. »Jørgen er et kæmpe talent inden for animation. Jeg er vild med hans logik og hans altoverskyggende vision. Og den her historie om familiemedlemmer, der overvinder store vanskeligheder, mens de er midt i et fantastisk eventyr, appellerede virkelig til mig. Vi er sikre på, at et meget stort publikum vil finde den stærkt underholdende i biograferne«, siger ejeren af Laika, Phil Knight, til det amerikanske brancheblad Variety. 'En drøm' Selv er Jørgen Klubien lige så begejstret. Til Variety siger han: »Phil Knight er med på at lade de kunstneriske visioner blive til virkelighed uden at have »for mange kokke i køkkenet. Det er en drøm, der går i opfyldelse for mig, at få lov at lave min egen film i et kreativt miljø, som støtter mig og har de nødvendige økonomiske midler«. 50-70 mio. dollar-budget Ifølge Variety er budgettet for Jørgen Klubiens tegnefilm på mellem 50 og 70 millioner dollar. Laikas første film, 'Moongirl', er på vej ud i de amerikanske biografer nu. Og i USA regner man det nye selskab for at blive en kommende gigant på tegnefilmmarkedet, ikke mindst i kraft af den danske veteran, Jørgen Klubien. Til trods for sin amerikanske bopæl i Californien var han i firserne sanger i Danseorkestret og havde store hits som 'Regndans' og 'Kom tilbage nu', der i dag er danske popklassikere.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
»Jeg får at vide, at jeg kan dø på operationsbordet«: Henrik Qvortrup angrebet af kødædende bakterie
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Francis Fukuyama: Rubio sagde et ord, der afslørede Trumps virkelige projekt
-
Denne bølge af varme bliver en »lille, kort« en
-
Politiken mener: Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
tema
tema







