Selvom der er et halvt år tilbage af 2005, er der ingen tvivl om, hvilken single der bliver årets mest solgte. Støttesinglen 'Hvor Små Vi Er', der blev indspillet i januar af toppen af den danske underholdningsbranche, har solgt godt 100.000 eksemplarer i pladebutikkerne og via download i landets online-musikbutikker. 2,8 millioner til nødhjælp Salget betyder, at den danske underholdningsbranche kan sende en check på mere end 2,8 millioner kroner til de fem nødhjælpsorganisationer Dansk Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp, Læger Uden Grænser, UNICEF og Red Barnet, som vil bruge pengene på nødhjælpsarbejde og genopbygningen i de ramte områder. Overskuddet kommer fra salg af singlen i detailhandlen og via internettet, salg af ringetoner til mobilkunderne hos 3 (TDC, Sonofon, Telia) og salg af musikvideoer til mobilselskabets 3s kunder. I alt indtægter på godt tre millioner kroner. Udgifterne til blandt andet produktionen af cd'er har været holdt nede på godt 230.000 kroner, så den samlede donation til hjælpearbejdet er 2.847.357,96 kroner. Jubel hos kunstnere og nødhjælpsorganisationer Både hos kunstnerne og nødhjælpsorganisationerne er der begejstring over resultatet. »Jeg er lykkelig over, at det er lykkedes at samle så mange penge ind«, siger sangeren og sangskriveren Remee, der var den musikalske bagmand og koordinator på projektet. Ud over indtægterne på det direkte salg af singlen bliver Koda- og Gramex-indtægterne, der kommer fra blandt andet afspilning af singlen på radio og tv, overdraget nødhjælpsorganisationerne. Den endelige opgørelse og afregningen på disse indtægter foreligger først i efteråret 2006.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Medie: Demokraterne tager sensationel sejr i republikansk højborg
-
Følg midtvejsvalget i USA live
-
Hun håbede på støtte fra Højesterets dom, men nu bliver hun mødt med krav om udvisning
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
-
Han var 29 år, da han begyndte sin gåtur verden rundt. Nu er han 58
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce