Steven Spielberg, den amerikanske filminstruktør, der lige har haft premiere på sin genindspilning af 'Klodernes kamp', er allerede gerådet ud i et politisk uvejr over emnet for sin kommende film, der har fået arbejdstitlen 'Vengeance' (Hævn, red.). Filmen begynder med massakren ved OL i München i 1972, hvor 11 israelske sportsfolk blev kidnappet og dræbt af palæstinensiske terrorister, men faktisk handler den om den israelske efterretningstjeneste Mossads efterfølgende likvideringer af de palæstinensere, der formodedes at være bagmændene. Eric Bana ('The Hulk' og Hector i 'Troy') og Daniel Craig ('Sylvia') spiller israelske agenter i filmen. Spielberg, der selv er jødisk, men verdsligt opdraget, er allerede i denne tidlige fase af filmarbejdet udsat for heftige angreb fra jødisk side. ¨ Bl.a. er der nogen nervøsitet for, i hvor høj grad filmen kommer til at handle om Mossads pinlige drab på en uskyldig norsk tjener, der fejlagtigt blev mistænkt for at have været terrorist i München. Verden kigger med »Steven er endnu mere opsat på at fortælle alle detaljer korrekt i denne film, end han var det med 'Schindlers liste'«, siger en talsmand for instruktøren ifølge The Sunday Times, »og han er bange for, at hvis det mislykkes, kan filmen medvirke til at forværre krisen i Mellemøsten. Han føler i den grad verden kigge sig over skulderen. Hans familie og venner fortæller ham, at han kan udvirke noget positivt med denne film, men han er slet ikke i stand til at tale om det. Hvis han kunne tale om det, ville han måske ikke føle behovet for at lave filmen overhovedet«. Da Steven Spielberg i 1993 lavede 'Schindlers liste' om holocaust, udtalte han selv, at det var for »at gøre noget, der ville bekræfte min jødiskhed over for min familie og mig selv«. 'Vengeance' bygger på George Jonas' bog af samme navn fra 1984.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Ud af 925.599 stemmer adskiller blot 43 nu de to kandidater
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.