Miles Davis, Igor Stravinsky, George Clinton og Milton Nascimento. På keyboardmesteren George Dukes iPod er der lagret både jazz, klassisk, funk og brasiliansk musik. »Jeg er en musikalsk gumbo-gryderet«, konstaterer den nu 59-årige amerikaner, der i aften giver koncert i Pumpehuset, hvor han præsenterer et hold af unge musikere og flere numre fra den helt nye cd, 'Duke'. Gumbo'en - den legendariske gryderet fra de amerikanske sydstater - er præcis så sammenrørt som George Dukes musikalske spændvidde. Han har bevæget sig fra jazz til soul, fra blues til gospel, fra funk til R&B, fra klassisk til rock, fra fusion til blød pop. Og han har spillet med så forskellige navne som Frank Zappa, Miles Davis og Michael Jackson. Men det var en fuldfed funk-lyd tilsat jazzens improvisationer, der i slutningen af 1970'erne gjorde George Duke til en international kunstner under eget navn. »Zappa og Miles lærte mig tidligt at lytte til meget forskellig musik. Zappa sagde: »Du bliver nødt til at udvide din musikalske horisont. Og du bliver nødt til at tage dig selv lidt mindre alvorligt. Ikke musikken - men dig selv«. Det skal være sjovt at spille«, fortæller George Duke, da Politiken JazzLive møder ham i gårdhaven på Hotel Kong Arthur i København. Musikalsk nysgerrighed At sprede sig musikalsk har ifølge George Duke været en nødvendighed i en musikbranche, der i stigende grad pensionerer sine stjerner i en ung alder. Ved at spille forskellige genrer, får han mulighed for at medvirke på flere plader, og dermed nå et større publikum. Grundlæggende er han dog simpelthen drevet af musikalsk nysgerrighed: »Min mission er altid at tage publikum med på en rejse, hvor der lukkes op for de forskellige musikalske verdener. Jeg siger til jer: Åben jeres sind. Det ene øjeblik kan det være, at jeg improviserer noget, der smager af Stravinsky. I det næste nummer er det oldschool-funk. Ikke alle bryder sig om det hele, men det er heller ikke det vigtigste. Det afgørende er, at de er til stede, og at de ikke fordomsfuldt afviser musikken på forhånd«, siger George Duke. Trods de mange forskellige krydderier i George Dukes musikalske køkken er der for ham aldrig tvivl om grund-ingrediensen: Jazz. »Jazzen har haft en altoverskyggende indflydelse på min musik og min karriere«, konstaterer han. »Først lyttede jeg til pianisterne Duke Ellington, Ray Charles og Bill Evans. Siden udviklede jeg sammen med Miles min helt egen tone, min egen stil. Jeg tror altid, at man kan høre, når det er mig, der spiller«, siger George Duke. »I dag lyder alt for mange ens. Ikke mindst fordi, at de unge musikere afskæres fra at udnytte deres talenter. Musikindustrien holder dem fast i et smalt spor. Hvis en musiker markedsføres som f.eks. 'gangsta'-rapper, risikerer han, at karrieren begrænses til et par radiohits fra den første cd«, siger George Duke. Han mener, at musikindustrien dermed medvirker til at udvande talenterne og reducere dem til musikalsk fast-food. »Før i tiden var flere af musikkens bagmænd båret af en ægte gejst. Studierne var mindre og producerne var typisk fans med mange penge. Vi fik lov til at spille, det vi gerne ville, og derfor tror jeg, at vi skabte mere langtidsholdbar musik. Lyt bare til, hvem de nye musikere sampler fra i dag«, siger han. »Der er stærkt brug for unge musikere, der tør sige nej til musikindustriens profitorienterede samlebåndsproduktion og i stedet holde fast i deres egen musikalske integritet«. Imperiet Duke Tidligt i karrieren indså George Duke at det at være professionel musiker ikke bare er et spørgsmål om at interessere sig for forskellige genrer. I dag fungerer han både som sanger, komponist, arrangør, producer, ejer af et pladeselskab samt underviser på en række amerikanske universiteter. Det hele er omfattet af selskabet 'George Duke Enterprises'. Og i modsætning til mange af hans jævnaldrende kollegaer er han i dag stort set i stand til at gøre, som han har lyst. »Jeg har masser af projekter i tankerne«, siger George Duke og fortæller, at hans kommende cd'er vil være kulturelt baserede tema-plade. »Jeg har lyst til at lave plader om Afrika, Indien, Cuba og Jamaica med rendyrket reggae«, siger han. Clarke/Duke genopstår Forrest i køen af nye projekter står dog en gendannelse af det legendariske 'Clarke/Duke Project', som George Duke havde stor succes med i samarbejde med den stilskabende bassist Stanley Clarke først i 1980'erne. »Det bliver ikke en gentagelse af musikken fra 1980'erne, men derimod meget mere akustisk baseret«, siger George Duke, der regner med at cd'en er på gaden til næste sommer.