I går blev de fjernet - 1.065 trækors, der har stået ved den tidligere grænseovergang Checkpoint Charlie til minde om de mange tyskere, der døde i forsøget på at krydse Berlinmuren mellem 1961 og 1989. Og nedrivningen af det omdiskuterede mindesmærke skete ikke uden protest. Omtrent 200 demonstranter mødte op. 'Ikke godt for omdømmet' Flere af dem havde siddet i fængsel i DDR-tiden og lænkede sig til de tre meter høje kors, alt imens en stor flok betjente forsøgte at afspærre området. »Det her er ikke godt for Berlins omdømme«, sagde Günter Nooke, konservativt forbundsdagsmedlem og tidligere østtysk borgerretsforkæmper, til Ritzau. Det uofficielle mindesmærke 'De ville kun friheden' blev stillet op af Checkpoint Charlie-museet for at markere 15-års dagen for Murens fald i november sidste år. Det har været en stor publikumssucces, men museumsfolk og politikere har kaldt mindesmærket for »et spektakel a la Disneyland«. Og kvinden bag Checkpoint Charlie-museet, Alexandra Hildebrandt, er blevet kritiseret for at ville tage patent på ofrenes lidelser. Ejet af bank Der findes allerede et officielt mindesmærke i Bernauer Strasse i Berlin. 'De ville kun friheden' blev rejst, fordi museumsfolkene mente, at der var behov for at mindes ofrene ved Berlinmuren på en mere direkte måde. Problemet er bare, at den grund, som korsene står på, og som Alexandra Hildebrandt kalder for »den frie verdens mest betydningsfulde plads«, er ikke museets egen. Den tilhører derimod en tysk bank, der i april vandt den retssag, der gav grønt lys for nedrivningen. Indsamling Balladen om mindesmærket har betydet, at Forbundsdagen har besluttet at bygge et nyt mindesmærke ved Brandenburger Tor. Og bystyret i Berlin er gået i gang med et udkast til en ny plan for monumentet i Bernauer Strasse, der skal vise, hvad Muren har betydet for Berlin. I mellemtiden har Alexandra Hildebrandt startet en indsamling for at skaffe de cirka 268 millioner kroner, som »den frie verdens mest betydningsfulde plads« koster.