Russiske rock-stjerner synger for Tjetjenien

Artur Atsalamov fra det russiske band Mjortvije Delfinij (Døde Delfiner) er blandt de optrædende. - Arkivfoto: AP
Artur Atsalamov fra det russiske band Mjortvije Delfinij (Døde Delfiner) er blandt de optrædende. - Arkivfoto: AP
Lyt til artiklen

En perlerække af stjerner på den russiske rockscene vil 5. juli forsøde livet for indbyggerne i den tjetjenske hovedstad Grosnij med den første rockfestival i den rebelske republik i over ti år. Den seneste var, før de russiske styrker invaderede første gang i december 1994. Mindes Kadyrov Russiske rockstjerner har indgået aftale med den russiskstøttede tjetjenske regering om festivalen under navnet 'Phønix. Genrejsning af liv', skriver det russiske nyhedsbureau RIA-Novosti. Festivalen finansieres af den såkaldte Akhmad Kadyrovs Velgørenhedsfond, som den russiske regering etablerede for at mindes den tidligere præsident Kadyrov, der blev dræbt under et terrorangreb mod ham og andre fra den russiskstøttede ledelse på Grosnijs stadion i maj 2004. Kulturelt vakuum Alxander Kutikov, bassist i bandet Masjina Vremena (Tidsmaskinen) siger til RIA-Novosti: »Der er skabt et kulturelt vakuum i Tjetjenien under krigen. Folk længes efter musik. Vi bør fortælle dem ting, som de har glemt under krigen«. Ifølge arrangørerne vil rockfestivalen blive »på et højt europæisk niveau«. Scene og alt udstyr vil blive bragt fra Moskva. Tjetjenerne tilbydes et stort lysshow og fyrværkere under festivalen, der er planlagt til at vare seks timer. Festivaldeltagere kan kun håbe på, at tungt skyts fra oprørere ikke vil blande sig. Modstandere af krigen Kutikov understreger, at det er modstandere af krigen, der rykker ind i Grosnij. »Rockmusik har altid været social. Rockmusikere har altid protesteret imod krigen. Vi ønsker at vise, at der er mange ting, som er bedre end at skyde. For eksempel at spille på guitar«. Den tjetjenske rockstjerne Artur Atsalamov fra det russiske band Mjortvije Delfinij (Døde Delfiner) siger: »90 procent af tjetjenerne taler russisk, tænker på russisk og skriver på det sprog. Derfor vil vi blive forstået«. Fredelige hensigter De optrædende bands har ingen planer om at synge sange om krig, da de, som arrangørerne understreger, »har fredelige hensigter«. Bandleder Alexander Skljar siger: »Folk er trætte af at høre om krig«. Rockstjernerne, der drager til Grosnij i næste måned, har planer om, at det skal være en årligt tilbagevendende begivenhed.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her