Hans energiske, dynamisk udfordrende tolkninger fik det i 1950'erne og 1960'erne til at rykke i den gamle Mozart, så man satte sig op, som havde man aldrig hørt 'Don Giovanni' og 'Figaros bryllup' før, og var det bare for hans Mozart alene, ville Carlo Maria Giulini være værd at skrive op og ned ad stolper om. Nu er den italienske dirigent død i en alder af 91 år, på en klinik i den norditalienske by Brescia, og han efterlader sig en kulturarv af den anden verden, gudskelov også på plade og cd. Trak sig tilbage i 1998 Giulini, der trak sig tilbage fra karrieren i 1998 som følge af svigtende helbred, begyndte sin dirigentkarriere i 1944 med en koncert på Santa Cecilia i Rom i anledning af hovedstadens befrielse efter nazisternes besættelse af byen. I 1953 blev han chefdirigent ved La Scala i Milano, og her opførte han - ud over det romantiske italienske og wienerklassiske repertoire, der var grundstenen i hans musikalske oeuvre - Bartóks 'Hertug Blåskægs borg' og Monteverdis 'Poppæas kroning', og han arbejdede sammen med Maria Callas og instruktørerne Luchino Visconti og Franco Zeffirelli. I 1973 blev Giulini chefdirigent for Wienersymfonikerne og fem år senere for Los Angeles Philharmonic Orchestra. I begyndelsen af 80'erne opgav han at dirigere mere opera, angiveligt på grund af de betydelige kunstneriske kompromisser genren kræver. Sine sidste år tilbragte han i Bolzana.