Den engelske gruppe Coldplay er gået direkte ind på førstepladsen i hele 22 lande med nyheden 'X & Y'. Udgivelsen topper salgshitlisten i USA, Storbritannien, Canada, Australien, Japan, Frankrig, Tyskland, Danmark og 14 andre lande. Dermed ser det ud, som om Coldplay kan indfri musikselskabet EMI's forventninger, siger Lars Toft, som er administrerende direktør i EMI i Danmark: »Vi mener, at Coldplay godt kan sælge 15 millioner eksemplarer. Sidste gang solgte de 10 millioner. Med denne her har vi sagt, at vi regner med 15«. Dansk guldplade 'X & Y' udkom 6. juni. I løbet af albummets første uge i butikkerne blev det solgt i cirka 737.000 eksemplarer i USA. Det er mere, end nogen anden rockplade har solgt på en uge i USA i år. I Storbritannien er 'X & Y' blevet solgt i knap en halv million eksemplarer i løbet af en uge. Man skal tilbage til Oasis' album 'Be Here Now' fra 1997 for at finde et album, der har solgt lige så meget så hurtigt. I Danmark har 20.000 købt 'X & Y', og dermed er guldpladen hjemme her i landet. Følsom økonomi EMI havde oprindelig forventninger til, at Coldplay skulle forbedre årsregnskabet fra sidste år. Da 'X & Y' blev udsat til indeværende regnskabsår, påvirkede det økonomien i verdens tredjestørste musikselskab. Ifølge Lars Toft er det ikke usædvanligt, at en enkelt udgivelse kan påvirke økonomien i selv så stort et pladeselskab, når der er tale om et band med så massiv succes som den, Coldplay nyder: »Det er klart, at salgstal så høje som Coldplays betyder meget. Når du lægger et 12-måneders budget i et selskab så stort som vores, er en nummer 1 vigtig at få. Hvis den glider ud, fordi et album bliver udsat, opstår der et hul, som man så må kompensere for«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
-
Elisabet Svane: »Det er jo den post, man skulle tro, at Lidegaard skulle have haft. Det er en stor post«
-
Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen








