Michael Jackson ønsker nu at få sit pas udleveret. Det sker blot tre dage efter, at han blev frifundet for en række anklager om sexforbrydelser med en mindreårig. Passet samt en række andre ejendele blev konfiskeret tilbage i 2003, da Michael Jackson blev arresteret første gang og hans ranch Neverland blev ransaget. Men hans forsvarer Robert Sanger har ved et efterfølgende retsmøde bedt om at få passet udleveret. »Enhver bør få alle deres ejendele tilbage. Mr. Jackson er blevet frikendt, og så bør han også få lov at komme videre med sit liv«, siger han til Reuters. Aner ikke hvor passet er Dommeren ved retten i Santa Barbara, Rodney S. Melville, lader til at efterkomme hans ønske, men han erkender, at han ikke med sikkerhed ved, hvor passet er. Foruden de ting, der blev konfiskeret i 2003, ønsker Jacksons forsvarer også at få udleveret alle dokumenter og bevismaterialer fra retssagen. Heriblandt fotografier af Michael Jacksons private hjem. »Ingen har ret til at sælge de billeder verden over. Det er ikke i offentlighedens interesse«, siger Robert Sanger. Mediejurist Theodore Boutrous Jr. mener dog , at der er bestemte videoer fra retssagen, der kan have offentlighedens interesse og derfor bør frigives. Ud af USA Michael Jackson var ikke selv at finde ved retsmødet, og han har i det hele taget ikke vist sig offentligt siden dommen. I følge hans bror Jermaine »slapper han af«. Om Michael Jackson samtidig spekulerer på at flytte ud af landet, lyder svaret fra broderen til AP: »Vi har altid haft en kærlighed for steder uden for USA«. Rygterne om, at Michael Jackson ønsker at forlade landet efter den mere end tre måneder lange retssag, har svirret i luften, siden hans frikendelse. At han nu vil have sit pas igen, giver blot yderligere stof til eftertanke.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Hun investerede gennem en platform, Mads Mikkelsen tilsyneladende havde anbefalet. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
-
Et toporkester faldt fra hinanden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce