Da G8-landene - en sammenslutning af verdens otte førende industrinationer - lørdag bekræftede at de var kommet til enighed vedrørende en gældssanering på ca. 250 milliarder kroner af verdens fattigste lande, opnåede U2 i almindelighed og forsanger Bono i særdeleshed, en af karrierens største sejre. U2 og Bono har i næsten to årtier kæmpet for verdens allerfattigste og har gennem sit arbejde i organisationen DATA (Debt, AIDS, Trade, Afrika) haft så meget indflydelse på processen, at han har siddet til bords med verdens magthavere et utal af gange, senest i fredags hvor han var på besøg hos EU kommissionens formand i Bruxelles. 60.000 fans var klar Få timer efter mødet med Barroso stod Bono med The Edge (guitar), Adam Clayton (bass) og Larry Mullen Jr. (trommer) så på scenen på Boudoin Stadion, og søndag ramte U2's udsolgte Vertigo Tour så den tyske industriby Gelsenkirchen. 60.000 fans var på plads på Arena AufSchalke, hvor de fire irere underholdte - og prædikede verdensfred - i to timer og fem minutter. Sættet, bestående af 22 numre, som trak tråde helt tilbage til gruppens første album Boy fra 1980, var et voluminøst stilstudie i stadionrock - en disciplin som U2 mestrer som ingen andre. Den obligatoriske verdenspolitiske tale De hårdtslående singler Vertigo og City of Blinding Lights fra 2004-albummet How to Dismantle an Atomic Bomb og klassikkerne Beautiful Day, The Electric Co. og New Year's Day truede i koncertens første tredjedel med at trykke taget af Arena AufSchalke, men den imponerende tyske stål og betonkonstruktion i udkanten den grå og triste Ruhrdistrikt-flække Gelsenkirchen stod distancen. Midtvejs i koncerten blev publikum tvangsindlagt til den obligatoriske verdenspolitiske lektion, som Bono dog i slutningen af koncerten igen tog brodden af. »Når G8-landene nu har besluttet af stryge en stor del af de fattigste landes gæld, så er det på sin plads at vi spiller Party Girl«, lød det noget ironisk Bono, som under ekstranumrene skiftede designerskjorten ud med en T-shirt med påskriften Schalke 04 - Gelsenkirchens lokale fodboldhold - hvor bl.a. Ebbe Sand og landsholdspilleren Christian Poulsen tjener til det daglige brød. Vertigo - endnu en sejr Herefter fulgte en ualmindelig kikset og fejlbehæftet version af vel nok U2 mindst seriøse sang nogensinde, men de 60.000 på den udsolgte Arena AufSchalke, tog den til sig med kyshånd inden den velspillende og aggressive guitarist The Edge slog tonerne an til endnu en bastant og pumpet version af åbningsnummeret Vertigo og satte punktum for endnu en U2-sejr. U2 spiller i Parken i København 31. juli. Koncerten er for længst udsolgt.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Overraskende tæt gyser: 43 stemmer skiller nu kandidaterne i sydstat
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
I skal ikke tigge efter andres penge på mine vegne
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fra arkivet
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce