Hvilken mand følte ikke akut kastrationsangst over for Anne Bancroft? Dustin Hoffman vovede - men ikke uden bæven - sin manddom over for hende i 'Fagre voksne verden', og hver gang vi hører Simon & Garfunkel synge »Hello, Mrs. Robinson«, ser vi Bancrofts lange ben for os, ser hende smyge nylonstrømpen af, ser Hoffman stå der, stivnet som en harekilling i slangens blik. Borgerskabets dominatrix Hun er en borgerskabets dominatrix - og bidende giftig med opsat hår og sardonisk hævede øjenbryn. Med en røgfarvet mezzo som ellers kun Lauren Bacall. I sine bedste roller var Anne Bancroft, der nu er død af livmoderkræft i en alder 73 år, en slange af guds nåde. Hollywood havde kun for alvor bud efter hende i en kort årrække, og de sidste roller, hun havde, nærmede sig faretruende karikaturen: hendes kyniske senator i 'G.I. Jane' var lige en snert for sydstats-twangy, og hendes hengemte Miss Dinsmoor i opdateringen af 'Store forventninger' var mere cirkus end egentlig karakter. Nyindspilningen af 'Mrs. Stones romantiske forår', hvor hun var den grådige gamle grevinde og rufferske, var heller ingen stjernestund. Når Anne Bancroft alligevel går over i historien som en af Amerikas store karakterskuespillerinder efter krigen, er det især på grund af et par roller, der har fået ikonografisk status, og på grund af hendes arbejde på scenen. Født i New York Hun var newyorker om nogen, døbt Anna Maria Louisa Italiano, født i Bronx af italienske immigranter. Hun gik på dramaskole, fik et par småroller i tv og kom på minimallønskontrakt hos Fox først i 50'erne. Og hun haaadede både Fox og sine fjollede roller i actionfilm fra nederste skuffe. Efter et par år spillede hun over for Henry Fonda i 'Two for the Seesaw' på Broadway og vandt sig en Tonypris. I 1959 fik hun endnu en Tony for sin insisterende døvelærer i megasuccesen 'Helen Kellers triumf', der blev overført til Hollywood med Bancroft i sin gamle rolle i 1962, og her fik hun en Oscar. Gift med Mel Brooks Så blev hun kastet ind i sin næste karriere, nu som 'fin' dramatisk spiller, og med 'Fagre voksne verden', hvor hun som 35-årig spiller en noget ældre vampyrisk forfører, indskrev hun sig i moderne filmhistorie. Da var hun blevet gift med komikeren Mel Brooks (kedeligt har det næppe været at være buden til middag hos de to!), som nu overlever hende. Rollerne vandede ud i banale morvariationer, the Hollywood way, men et højdepunkt var genindspilningen fra 1983 af 'At være eller ikke være', og Bancroft påtog sig - modigt! - Carole Lombards rolle som den campede polske teaterdiva, der bliver modstandskvinde under nazisternes besættelse. Bancroft lod sin sarkasme lyne, men blødte den op med en ny sanselighed og varme i samspillet med ægtemanden Brooks. Hun var alle tiders mest højtråbende jødiske mamma i bøssekomedien 'Nattens dronning', og hun var en hårdhændet, men varmhjertet bedstemor i 'Kærlighedens mønster'. I 1977 var hun tilbage på teatret i rollen som Golda Meir i 'Golda', og det blev til yderligere en håndfuld gode roller her. Anne Bancroft var og blev en intuitiv skuespiller. Hun studerede pligtskyldigst metodeteknikken, for det gjorde man dengang, og for få år siden nævnte hun, at Rod Steiger engang havde foræret hende Stanislavskijs teorier om skuespil: »Jeg har den stadig, men jeg har aldrig fået den læst«. 38 år efter sin signaturrolle i 'Fagre voksne verden' er Mrs. Robinson død.