Det franske nationalmuseum Louvre skal have en ny hjemmeside, oplyser museumsledelsen. Louvre, der ligger i Paris var en gang palads for Frankrigs mægtige konger. I dag er det verdens største museum, som huset over 34.000 kunstværker. Tiltrængt modernisering Nu trænger museet til en kraftig modernisering af hjemmesiden, der ikke er blevet ændret synderligt, siden den blev lavet for ti år siden. Den nye side vil »tilbyde offentligheden et nyt redskab til udbredelse af kultur og nyheder«, skriver museet i en pressemeddelelse. Mere for børn Blandt andet vil der være detaljeret information om 1.500 værker, et avanceret 3D-kort over det 60.000 kvadratmeter store museum og en multimediefortælling om museets historie. Derudover skal siden, udover at beskrive de permanente udstillinger, også henvende sig til forskellige grupper. For eksempel skal der være et særligt rum for børn, et for journalister og et for lærere. Billetter til museet skal også kunne købes via nettet. 50 mio. kr. Siden kommer til at koste syv millioner euro. Det svarer til godt 50 millioner danske kroner, som bliver betalt af den franske bank Credit Lyonnais, IT-firmaet Accenture og Blue Martini Software. Den nye hjemmeside www.louvre.fr vil være tilgængelig på fransk og engelsk, men med tiden skal flere sprog komme til. Det første bliver japansk, skriver museet. Omkring seks millioner mennesker besøger Louvre hvert år.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Demokraterne erobrer Senatet – og det er ikke engang tæt
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Amerikanerne har dumpet Trump, hans politik og hans folk med et brag
-
Hun håbede på støtte fra Højesterets dom, men nu bliver hun mødt med krav om udvisning
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce