Badesæsonen er over os og i år kan badende på 15 af de mest befærdede danske strande føle sig lidt mere trygge, når de hopper i bølgerne. Trygfonden og Dansk Svømmeunion har i år livreddertårne på plads på 15 strande, men ambitonen er, at der gerne på længere sigt skulle tårne op på op imod 50 af de mest benyttede strande i Danmark. Men det kræver at langt flere livreddere melder sig til 2-4 ugers tjeneste på de rød-hvide tårne rundt omkring i Danmark. 90 livreddere i år I år har 90 meldt sig, heraf 30 nye, og det er tilfredsstillende, mener projektleder i Trygfonden, René Højer, der dog gerne ser, at nye ansigter kommer til for at kunne dække Danmarks mange strande - i år er hele 98 procent af strandene godkendt til badning. »Vi skulle gerne åbne 2-3 nye tårne hvert år og i det hele taget opbygge en livredderkultur i Danmark. Vi vil gerne have, at det bliver til en konkurrencesport og at for eksempel børn kan gå til liovredning«, siger René Højer. Han erkender, at det vil være fuldstændigt umuligt at dække samtlige 7.500 km badestrækning i Danmark. »Men vi vil gerne ud på rigtig mange af de store strande, og det kræver, at vi trænger igennem til de unge, så de får øjnene op for, at her har vi et rigtig sjovt og meningsfuldt sommerjob, hvor man også har mulighed for at møde nye mennesker, både blandt strandgæsterne, men også blandt de andre livreddere,« siger han. Trygfonden har annonceret efter nye livreddere rundt omkring i sportshaller, svømmehaller og i klubber som beskæftiger sig med vandsport. Brug for flere Foreløbigt har det altså i år givet 90 livreddere, der bruger nogle uger af sommeren med at holde øje med de badende, men det kræver også at mange flere tilmelder sig, hvis parken af livreddertårne skal vokse i de kommende badesæsoner. Det er ikke muligt at nå at blive livredder i år, men man kan melde sig til en liste over interesserede på trygfondens hjemmeside og man vil så blive kontaktet med henblik på at få livredderuddannelsen, så man er klar til sommeren 2006. Inde på hjemmesiden kan man også læse om de krav som stilles til en livredder og om jobbetingelserne. Det giver i øjeblikket lige over 400 kr skattefrit for en dags arbejde ved bølgerne, og Trygfonden sørger i samarbejde med de enkelte kommuner for indkvartering af livredderne.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
Ibrahim Benli tog turen fra den anatolske højslette til Folketinget
-
Rockens førstedame var en stærk pioner - nu kæmper hun mod præsident Trump
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
Klumme af Anders Jerichow
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR







