Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) skal nu forklare Folketinget, hvorfor regeringen valgte at sætte aktier i TV 2 til salg sidste år. Det sker, fordi regeringen samtidig lå inde med et notat om, at tv-stationen risikerede at gå konkurs som følge af en række uafklarede retssager ved EF-domstolen. Uansvarligt Alligevel valgte regeringens top at sige god for at sælge TV 2, og det var dybt uansvarligt, mener oppositionen i Folketinget. »Statsministeren må udrede, hvorfor man sad den risiko overhørig og satte TV 2 til salg«, siger de radikales medieordfører Simon Emil Ammitzbøll med opbakning fra Socialdemokraterne og SF. De mulige købere af TV 2 fik ikke at vide, at TV 2 risikerede konkurs. Derfor skal statsministeren også give en forklaring på, hvorfor regeringen holdt den information for sig selv. »Det er fuldstændigt grotesk, at køberne ikke ved det. Det stiller dem i en helt anden situation, hvis de køber en virksomhed, der ender med at gå konkurs«, siger Ammitzbøll. Salgsproces stillet i bero Salget af TV 2 har været en mærkesag for regeringen, som, før den tiltrådte, lovede at revolutionere det danske mediebillede - blandt andet ved et privatisere TV 2 inden 100 dage. Salgsprocessen, der blev stillet i bero for nylig, vidner om, at regeringen tænker mere på ideologi end på TV 2's vel, siger medieordfører Mogens Jensen (S). »Regeringen har ikke lagt kortene på bordet, men har villet trumfe et salg igennem for enhver pris. Taberne er seerne, der kan se frem til et svækket TV 2«. Sagen står om statsstøtte Retssagerne udspringer af den statsstøtte, TV 2 har fået siden 1995. EU-kommissionen afgjorde sidste år, at en del af pengene var gået til TV 2's pengekasse frem for til programmer. Afgørelsen har kastet et væld af anker og nye sager af sig - rejst af TV 2's konkurrenter. I værste fald ender TV 2 med en regning på to milliarder, vurderer medieforsker Frands Mortensen fra Aarhus Universitet. Holger K. Nielsen, SF's medieordfører, kalder hele regeringens håndtering af salgsprocessen »amatøragtig og surrealistisk«: »Regeringen må redegøre for, hvad der er foregået i hele salgsprocessen«. Hos TV 2 mener økonomidirektør Anders Kronborg, at frygten for konkurs er overdrevet. »Jeg har svært ved at forestille mig, at EU vil have ansvar for at lukke et medlemslands største tv-station. I andre lignende sager har parterne fundet en løsning«, siger han. Det var ikke muligt at få en kommentar fra statsministeren.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
-
Elisabet Svane: »Det er jo den post, man skulle tro, at Lidegaard skulle have haft. Det er en stor post«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen








