Fra venner og fans over hele verden strømmer det ind med ønsker om god bedring til det australske popikon Kylie Minogue. I går spredte nyheden om popsangerindens brystkræft sig som en steppebrand i alverdens nyhedsudsendelser. Snarlig helbredelse Nyheden modtages med sorg blandt Minogues stjernevenner. Sangeren Sir Elton John sendte popsilden et 'budskab af kærlighed', hvor han ønskede hende en »snarlig helbredelse«. Og Kylies mangeårige pladeproducer Pete Waterman var hurtig til at sende sine »allerbedste ønsker« til hende i »den svære tid«. Australiens premierminister John Howard var også på banen og udtalte sig på vegne af det australske folk: »Jeg tror, at alle australiere føler for hende og ønsker hende alt godt«, sagde han. Kylie er en fighter BBC Online oprettede straks efter nyheden en hjemmeside, hvor fans kunne skrive en hilsen om god bedring. Her til formiddag har hundreder skrevet ind - én af dem er Ammad Ahmed fra Newcastle, der skriver: »Kylie, jeg håber du får det bedre snart. Du er en fighter, og du skal nok vinde kampen. Jeg beder for dig«. Kylies popsanger-søster Danii Minogue takkede for alle hilsnerne på sin søsters vegne: »Vi er alle meget taknemmelige for de endeløse henvendelser med kærlige budskaber. Jeg ved, at alle jeres søde tanker betyder meget for Kylie«. Hyppig sygdom Ifølge BBC vil Kylie allerede i næste uge blive indlagt til behandling på et hospital i hjemlandet Australien. Brystkræft er den hyppigste kræftsygdom hos kvinder og rammer cirka en ud af ti danske kvinder, skriver netdoktor.dk. Årligt dør der i Danmark omkring l.500 kvinder af brystkræft, heraf cirka 10 procent før 50 års alderen og 50 procent før de er fyldt 70 år.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
For første gang siden 1988: Texas er demokratisk
-
Følg midtvejsvalget i USA live
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Hun håbede på støtte fra Højesterets dom, men nu bliver hun mødt med krav om udvisning
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
-
Han var 29 år, da han begyndte sin gåtur verden rundt. Nu er han 58
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Leder af Marcus Rubin
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce