De sidste aftaler om at optage en amerikansk spillefilm i hovedstadsområdet er kommet på plads på filmfestivalen i Cannes. »Det er en produktion til omkring 30 mio. kr., og dertil kommer alle de penge, som et helt filmhold lægger i København til hoteller, transport og meget andet«, fortæller Ulrik Bolt Jørgensen, filmkonsulent i Oresund Film Commission (OFC) til Ritzau. Skandinavisk instruktør Ikke alle detaljer omkring spillefilmen er på plads. Manuskriptet og instruktøren bliver skandinavisk, men resten, altså også rollelisten, skal være amerikansk. Optagelserne indledes i maj næste år i København, hvor produktionsselskabet kan trække på alle de nødvendige faciliteter i det lokale filmmiljø. Oresund Film Commission er et dansk-svensk projekt, som også har andel i en 'pakke' på tre internationale co-produktioner, som Nordisk Film samarbejder om med det engelske selskab Affinity Films. »Forproduktionen på den første af disse film indledes i denne uge, og kommissionen har skaffet 15 pct. af filmens budget. Det sker ved, at vi tilbyder produktionsselskaberne bestemte faciliteter mod til gengæld at få andel i rettighederne. Vi har som overordnet mål at fremme internationale investeringer i Øresundsregionen«, tilføjer Ulrik Bolt Jørgensen. Penge til lokalområderne Han håber på, at det lykkes at finde frem til en politisk model, hvor kommissionen investerer i filmprojekter, mens selskaberne til gengæld forpligter sig til at lægge et bestemt beløb i lokalområdet. Sådanne konstruktioner er almindelige mange steder i Europa, bl.a. i Trollhättan i Sverige, hvor den regionale filmfond Film i Väst med attraktive økonomiske betingelser bl.a. har fået Zentropa til at optage Lars von Triers film i studierne på stedet. Bag Oresund Film Commission (OFC) står bl.a. Hovedstadens Udviklingsråd (HUR), Copenhagen Capacity, Region Skåne og Producentforeningen. OFC blev etableret med det overordnede formål at profilere regionen som et attraktivt sted for filmoptagelser, og det skete med et samlet budget på 6,5 mio. kr. i en 'prøveperiode' på to og et halvt år.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
»Jeg får at vide, at jeg kan dø på operationsbordet«: Henrik Qvortrup angrebet af kødædende bakterie
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Stefan Hermann
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.







