30 år er gået, men i Italien er det ingenting, når det handler om Pier Paolo Pasolini. Lidenskaben for poeten, filminstruktøren og den skarpsynede samfundsrevser, der kom så grufuldt af dage i november 1975, er hed som solvarm asfalt, og nu har en domstol i Rom besluttet af genåbne sagen. En række nye elementer er dukket op som næring for dem, der mener, at sandheden aldrig rigtig er kommet frem om, hvem der myrdede Pasolini og hvorfor. Ingen under efterforskning Den romerske domstol har ganske vist genåbnet sagen med en masse forbehold. Foreløbig er der åbnet en sagsmappe, og det forventes at et par vidner skal afhøres. Men ingen er endnu under efterforskning, sigtet eller anklaget. Til gengæld er aviserne fyldt med detaljerige oprulninger af sagen, som nationen aldrig rigtig har rystet af sig. Tævet ihjel Pier Paolo Pasolini blev brutalt tævet ihjel en novembernat i 1975. Han havde været på byens hovedbanegård samme aften, angiveligt for at møde en trækkerdreng, Pino Pelosi, der senere blev idømt ni års fængsel for mordet. Men i lørdags sagde Pelosi i et tv-interview, at det ikke var ham, men tre mænd »med syditaliensk accent«, der slog Pasolini ihjel, mens de råbte: »beskidte kommunist« og »røvhul«. Truet til at tage skylden 46-årige Pelosi forklarer sine nye udsagn med, at han først nu tør sige sandheden, fordi hans forældre er døde og derfor uden for risiko for repressalier. Den dengang 17-årige Pelosi blev med andre ord truet til at påtage sig skylden. Den første dom blev afsagt i Rom i 1976. Pelosi blev dømt for »sammen med ukendte« at have dræbt Pasolini. I appelretten blev de ukendte strøget af papiret, og Pelosi stod alene tilbage med en dom, som også blev bekræftet af højesteret, og som han for længst har afsonet. Nye anklagede De romerske dommere vil nu forsøge at finde ud af, om der rent faktisk var 'ukendte' med i forbrydelsen. Pelosi har endnu ikke nævnt nogle navne, men de to advokater, der repræsenterede Pasolinis familie under retssagen, mener der er belæg for teorien om andre skyldige. De peger på, at efterforskningen var kummerlig. Pasolinis bil med blodpletter fik lov at stå i regnen i fire dage, før den blev undersøgt af politiet, og først efter tre dage blev stedet, hvor man fandt Pasolinis lig, afskærmet. Men da havde både politi, journalister og nysgerrige vadet rundt i afgørende spor. Opgør mellem homoseksuelle Efter at Pelosi i første instans var blevet dømt sammen med 'ukendte', satte ingen efterforskere næsen i jorden for at finde dem. Der blev lagt låg på, og mordet blev forklaret som et opgør mellem homoseksuelle. Men på den tid var der voldsomme kampe mellem yderliggående grupper på højre- og venstrefløjen. Pasolini markerede sig som den mest provokerende, anmassende kritiker af borgerskabet og de etablerede politikeres samt ikke mindst kirkens magt og hykleri. Han forudså den magt tv-mediet ville få og rent faktisk har fået i Italien og advarede mod en kultur baseret på vold. Lille chance for opklaring Men netop volden var hovedingrediens for de fascister, som advokater og intellektuelle mistænker for at stå bag mordet. Disse grupper samarbejdede med mafiaen, og en politibetjent, der i sin tid stod for opklaringsarbejdet, modtog en halv tilståelse fra to mafiosoer, uden at det blev fulgt op. Ifølge Giovanni Pellegrino, der tidligere var formand for parlamentets såkaldte massakrekommission, er der næppe nogen chance for, at en genåbning af sagen vil sætte navn på de skyldige. Men måske kan Italien få svar på, om mordet skal rubriceres sammen med andre politiske forbrydelser i 70'erne. Italien kan, mener Pellegrino, højst håbe på en historisk rekonstruktion. Tiden er forpasset til den juridiske.