0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

»Lars von Triers film vil chokere Cannes«

Lars von Triers film Manderley imødeses med spænding inden visningen ved Cannes Festivalen. En af de få der har set filmen, forudser at den vil chokere mere end forgængeren Dogville.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Bryce Dallas Howard har overtaget hovedrollen fra Nicole Kidman. - Foto fra filmen

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

2. pinsedag har andet kapitel af von Triers USA-trilogi 'Manderlay' premiere i Cannes, hvor den er med i hovedkonkurrencen om de gyldne palmer.

En af de få journalister, der har fået lov til at se 'Manderlay' før visningen her i Cannes, er den svenske freelancejournalist Gunnar Rehlin. Han har også lavet et interview med Lars von Trier til Variety, og han siger:

»Hvis nogle har følt sig chokeret over 'Dogville', kan jeg kun sige: Vent til I har set 'Manderlay'. Den handler om slaveriet og raceadskillelsen i Sydstaterne og er langt mere direkte politisk, end 'Dogville' var det. Især til slut, hvor Lars viser en række billeder af lynchninger af sorte, mens man hører David Bowies 'Young Americans' på lydsporet - og pludselig også ser et billede af præsident George Bush i bøn. Det vil garanteret vække stor opmærksomhed. Det samme tror jeg også en række meget stærke sexscener mellem Bryce Dallas Howard, som har afløst Nicole Kidman som Grace, og diverse farvede fra plantagen vil gøre«.

Pisser på USA
Manderlay er navnet på en øde beliggende bomuldsplantage i de amerikanske sydstater, som Grace og hendes far kommer til, efter at de har udryddet beboerne i Dogville. På plantagen har man ikke hørt, at slaveriet for længst er ophævet, og de sorte må tåle tyranni og alskens uretfærdigheder.

Imod sin fars vilje beslutter Grace sig for at gøre en ende på uretfærdighederne og kompensere for de uretfærdigheder, som slaverne har tålt. Hun beslutter tillige at blive på plantagen, til den første 'frie' høst er i hus.

Selv om Lars von Trier mener, at hans USA-trilogi handler om andet og mere end blot Amerika, er han dog bevidst om, at han forholder sig politisk over for USA. Til det seneste nummer af DSB's blad Ud & Se siger den danske instruktør således:

»Min politiske holdning kan ses på filmene. Jeg har også tendens til at pisse op og ned ad ryggen på den store hjort. Den store hjort er USA, så jeg pisser op og ned ad ryggen på USA«.

Nepotisme
Lars von Trier har tidligere deltaget i hovedkonkurrencen i Cannes seks gange. At han nu er med for syvende gang, forklarer den danske instruktør således:

»Gilles Jacob (festivalpræsident, red.) har altid været så venlig over for mig og er blevet ved med at tage mine film med i Cannes. Jeg indrømmer, at det er ren nepotisme«.

Det afviser producer Vibeke Windeløv imidlertid.

»Gilles Jacob havde slet ikke set 'Manderlay', da den blev udtaget. Det er festivalens leder, Thierry Frémaux, der har truffet den beslutning«.

Nepotisme eller ej, så var første del af von Triers USA-trilogi, 'Dogville', som bekendt også med i Cannes for to år siden.

Skabte postyr
Og her vakte filmen voldsomt postyr på grund af sin påståede anti-amerikanske holdninger.

Især det amerikanske filmblad Variety's chefanmelder, Todd McCarthy, var pikeret på sit lands vegne og satte sig i spidsen for en meget hårdhændet kritik af Lars von Trier og hans film.

Dermed være ikke sagt, at det var årsagen til, at 'Dogville' måtte forlade Cannes uden en eneste pris i 2003. Men det var den film, som blev husket fra det år, og ikke Gus van Sants guldpalmevinder 'Elephant'.

Amerikansk anmelder: Jeg er klar
Todd McCarthy er også i Cannes i år, og det er igen ham, der skal anmelde 'Manderlay'.

»Jeg glæder mig meget til at se, hvad Lars har strikket sammen denne gang. Jeg ved, hvad filmen handler om, og jeg har hørt, at dens æstetik er på linje med 'Dogville'. Jeg så også 'Dear Wendy' (Thomas Vinterbergs nye film med manuskript af Lars von Trier, som også er kritisk over for USA, red.) på Sundance filmfestival, så jeg tror, jeg ved, hvad jeg kan forvente mig. Og jeg er klar«, siger han til Politiken.

På spørgsmålet, om han synes det er i orden, at 'Manderlay' er med i hovedkonkurrencen i Cannes, svarer Todd McCarthy:

»Hvad ville Cannes være uden Lars - og hvad ville Lars være uden Cannes. Jeg tror, hver eneste af hans film har været med hernede, og du kan ikke forvente, at de laver om på den slags. Men ellers vil jeg vente med at svare på dit spørgsmål, til jeg har set filmen«.