Det var, som politiet formodede, sangerinden og skuespilleren Monica Zetterlund, om i går brændte inde i sin lejlighed og mistede livet. Det bekræftede Stockholms Kriminalpoliti her til eftermiddag ifølge Ritzau. Politiet og retsmedicinere har måtte undersøge et tandkort for at få bekræftet, at den døde er den internationalt berømte sangerinde og skuespiller. En af Sveriges største Monica Zetterlund blev 67 år. Hun regnes som en af Sveriges største jazzsangerinder og nævnes på den internationale jazzscene oftest på linje med hendes landsmand Alice Babs. Siden fik hun en betydelig karriere som skuespiller. Som ung og ukendt i anden halvdel af 1950'erne blev København et af hendes afsæt som jazzsanger sammen med blandt andet trompetisten Ib Glindemann, inden hendes gennembrud blev en realitet med orkesterlederen Arne Domnerus. Siden blev det samarbejde ude i verden med store jazznavne som Thad Jones og Bill Evans. Fortolkede viser og lavede film Hendes repertoire rakte langt ud over jazzmusikken. Hun fortolkede svenske folkeviser, og hun vandt i 1963 det europæiske musikgrandprix med sangen 'En gång i Stockholm'. På film demonstrerede hun ifølge Ritzau store evner inden for skuespilkunsten. Nok bedst kendt for sin rolle, som den forfulgte, men ukuelige skøge i 'Udvandrerne' og 'Nybyggerne', to film som Jan Troell instruerede i 1971 og 1972 på grundlag af Vilhelm Mobergs romaner om fattige svenskeres udvandring til Amerika. Levende legende Monica Zetterlund var de sidste år plaget af en rygsygdom, som gav hende voldsomme smerter. Alligevel havde hun status som levende legende blandt helt unge kollegaer som Rebecca Törnkvist, Lisa Ekdahl og Bo Kaspars Orkester. Alle der voksede op i 60erne og 70erne til film- og lydsporet af Monica Zetterlunds stemme.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
-
Ukraines spektakulære modangreb sætter en stopper for Putins fest
-
Elisabet Svane: »Det er jo den post, man skulle tro, at Lidegaard skulle have haft. Det er en stor post«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen








